KIRSTEN SONNE HARILD

Krimimesse i Horsens

2012-03-05T07:39:00.000+01:00

I slutningen af marts er der igen krimimesse i det gamle statsfængsel i Horsens. I den forbindelse holder jeg igen i år krimiskrivekursus for 10-15-årige. Det er af hjertet skrivelystne børn og unge, der deltager, og det forlyder, at flere er gengangere fra det virkelig dygtige hold, jeg havde sidste år, så det skal nok blive en flot oplæsning i gymnastiksalen søndag den 25. marts klokken 15.

Du kan bladre i programmet her: http://issuu.com/horsensbib/docs/krimimessen-2012?mode=window&viewMode=doublePage

2 nye Willi'er

2012-03-01T20:43:00.000+01:00

Så er Willi-serien udvidet med to nye titler. Willi bliver storebror og Willi er kræsen udkom den 28. februar. Køb og læs om bøgerne her

Palles gavebod

2012-02-01T11:59:00.000+01:00

Palles gavebod er et stort kultursite for børn. De har i denne måned valgt, at jeg skulle interviewes og være månedens forfatter. Interviewet finder I her:

http://www.pallesgavebod.dk/boeger/interview-p2/

To nye Willi'er er gået til tryk

2012-01-06T11:26:00.003+01:00

Godt nytår!
Her har som sædvanlig været travlt med afslutning ef projekter og påbegyndelsen af nye. Blandt andet skal jeg netop nu til at skrive et undervisningshæfte om krimier til 7.8.9 klasser for GU. Spændende projekt som jeg har glædet mig meget til, fordi jeg kan bruge min gamle dansk-faglighed fra KUA OG få det til at gå op i en højere enhed med de krimikurser, der venter i 2012. Blandt andet skal jeg igen i år lave kursus for børn og unge på Krimimessen i Horsens. Link følger senere.

I slutningen af februar skulle der være to nye Willi bøger på hylderne hos boghandlerne. Willi er kræsen og Willi bliver storebror hedder de. Og det er nummer 15 og 16 i serien om den 3-årige Willis liv.

Herunder drømmer Willi om alt det, han skal lege med sin lillebror, når han bliver født. Spørgsmålet er så bare, ER det nu en lillebror, der er på vej? Og kan en pige hedde Tobias ... og lege med lyssværd?

Tegninger af Inger Tobiasen

En fin anmeldelse af FC Englene i Politiken

2011-11-26T16:47:00.001+01:00

Politikens julegaveanbefalinger torsdag den 24.november

PigeboldBØRNEBOG Kirsten Sonne Harild: FC Englene 4 - Kampen mod stjernerne. People ' sPress , 98 sider, 129 kroner.
DET BEGYNDER MED en række dårligt stavede nedgørende sms'er og en hadeside på Facebook forud for den vigtige kamp. Er vi i Brøndby? Eller Parken? Næ, vi er hos pigerne i FC Englene, der snart skal møde striglerne fra Stjernen FK. Serien om fodbold og fritid har rundet bind fire, og forfatteren har stadig godt fat i forfatterfløjten.
Hvor ved hun alt det om fodbold fra!? Bøgerne om Englene er til mere end kampreferater.
Den sociale side af bolden bliver trukket frem. Pigerne bekymrer sig om hinanden. Det er Karla, som fortæller. Hun er offensiv midtbane med et livligt sprog og det store overblik. Alligevel tikker sms'en ind med sit budskab: »Du er et nul på en bane!«. Karla har også problemer med kærligheden til Alexander. Hvordan skal det dog ende? Det begynder meget godt, men så laver Misja en ' Jesper Olsen'. Dommeren når dårligt at stikke kortene i lommen, før de skal op igen. Der bliver gået til makronerne, men mon ikke det bedste hold alligevel vinder til sidst? Pigefodbold er den hurtigst voksende sportsgren. Nu kan de også læse om den. Som i de fleste serier kan man stå på hele tiden. Det er ligesom med metroen

FC Englene. Kamp til stregen udkommer den 11.11.

2011-11-08T15:53:00.001+01:00

Den nyeste bog i serien FC Englene. Kamp til stregen vil også være at finde på Bogforum. Nærmere bestemt på Artpeople's stand. Jubelscene af Jan Solheim

Pjok og Petrine dusinet er fuldt

2011-11-08T15:40:00.000+01:00

12'eren er udkommet i slutningen af oktober. Serien bliver ved med at gå godt, det er skønt. Og jeg mangler stadig ikke stof, nu hvor jeg har skrevet kontrakt på nummer 13 og 14. Se hele serien på Gyldendals stand på Bogforum i weekenden.

Bornholm revisited og litteraturfestival i Holstebro

2011-11-03T12:27:00.004+01:00

Har været på en tiltrængt miniferie på fødeøen.Vi sejlede bogstavelig talt ud af disen og ind i solen, da vi krydsede Østersøen ... og Dueodde og Melsted/Gudhjem og Hammeren strålede.
Alt var lukket der ovre. Skønt at have tingene lidt for sig selv - bare ikke når man er sulten eller kaffetørstig ...

På lørdag deltager jeg i Litteraturfestival i Holstebro sammen med Kenneth Bøgh Andersen, Glenn Ringtved, Mette Finderup og Taynikmamakkerparret Merlin Mann og Jan Kjær. Men det er en helt anden historie, som man kan læse om i dette link: http://www.holstebro.dk/Nyhed-91.aspx?PID=50&M=NewsV2&Action=1&NewsId=1524

Store Fyr på Hammeren. Et af landets smukkeste efter min mening. Og dejligt at de har fået fritlagt naturen omkring det, så det kommer til sin ret

På vej til Krystalsøen. En af de gamle stenbrudssøer på toppen af Hammeren. Elsker de mange stengærder i området

Krystalsøen

Udsigt over Opalsøen og Hammersø.

Skoven er faldet. I Døndalen

Et lille stykke bugt på det lange hvide Dueodde med det maleriske navn "Kødtønden". Mere sigende om sommeren, hvor det er et yndet sted for naturister :o)

Fodbold og æselører

2011-10-12T16:27:00.004+02:00

En lille fin anmeldelse FC Englene 1. En fodboldsæson i helvede, af Kirsten Sonne Harild

Breaking news: Kampen mod stjernerne klar til ... kamp

2011-09-29T18:49:00.000+02:00

FCEnglene 4, Kampen mod stjernerne lå og puttede sig i min postkasse, da jeg kom hjem fra Jylland. Den fede forside, som er tegnet af Jan Solheim, viser Karla (til højre) og ærkefjenden og anføreren fra Stjernen FK i det intense øjeblik, inden kampen fløjtes i gang. Udkommer snart!

"Kirsten Sonne Harild quiz"

2011-09-29T15:02:00.000+02:00

Jeg har snakket og læst for 400 børn og læsere de sidste tre dage. Jeg har holdt seks foredrag for 18 klasser på fire skoler, spist seks gammeldags rundstykker med smør og seks stykker højt belagt smørrebrød med lige så mange bibliotekarer på lige så mange lærerværelser, boet på to hoteller og set 12 episoder af Mad Men 4 ...

Jeg er lidt hæs og lidt træt, men meget glad. Himmerlandsbørnene var virkelig søde og engagerede, og her i næste uge skal alle de klasser, der har været at høre mig, samles til en stor "Kirsten Sonne Harild quiz" Det er en stor ære. Kunne tænke mig at være en flue på væggen, når det sker. Flere af dem tog notater under fordragene og stillede gode spørgsmål, så de skal nok klare sig godt.

PS: Jeg har gjort en stor og meget interessant opdagelse undervejs: drenge læser FC Englene. Ikke bare én en, nej, MANGE drenge. Det er virkelig fedt, og det bestyrker troen på, at min ide med serien er lykkedes, og at den er tilpas svedig og sej. Ligesom FC Englene.

Min perlepladeroman

2011-09-10T10:02:00.002+02:00

Jeg drømte i nat, at jeg sad i en have under et skyggefuldt træ og skrev den mest fantastiske voksenroman med små farvede plasticperler på et enormt perlepladesystem. Jeg var kommet virkelig langt, da der kom der noget og forstyrrede mig, og jeg måtte rejse mig hurtigt - og skubbede til bordet  ...

Nu sidder jeg her og vakler mellem den store eksistentielle tolkning:  skal jeg erkende, at jeg ER og bliver børnebogsforfatter? (ikke at jeg går og drømmer om at skrive romaner for voksne).
Og den lille praktiske tolkning:  skal jeg bare sørge for at få lavet en back up på mine ting?

Og så er jeg selvfølgelig meget optaget af at komme til at huske den handling der ...

Fra Bornholm til Himmerland - efterårets tourprogram

2011-08-25T12:22:00.002+02:00

Jeg er nu ved at få et overblik over efterårets mange kommende turneer og skolebesøg:
Vibenshus skolen i en uge
Vigerslev skolen i en uge,
Himmerland skoler i fire dage
Åvangsskolen i Rønne
Frederiksværk i to uger
Kolding bibliotek
Holstebro bibliotek
Ringkøbing i tre dage
Varde med forfatterpingpong med 5 klasser.
... osv.

Det er ikke, fordi jeg har fået nykker, men det er det nok tætteste, jeg kommer på at føle mig som rockstjerne, siden jeg spottede min Pony &Co. som lydbog i Fona.

Jeg glæder mig under alle omstændigheder. Det er uhyre vigtige og inspirerende tilbagemeldinger, man får derude på biblikoteker og skoler - levende og kontante. Læser man op og viser tegninger, mærker man med det samme, hvad der rører dem, får dem til at grine, gyse osv. Og man får tegninger og historier med hjem og skriver autografer til alle - OG til deres små søskende derhjemme.

Det bliver med dsb og ikke med den minitourbus som jeg ellers går og drømmer om - med plads til computer, kaffemaskine og alle de mange kasser bogmærker, jeg medbringer on the road...

Man skal sgu' passe på med, hvad man skriver!

2011-08-24T10:24:00.001+02:00

Det er ikke for at lyde krukket og mystisk, men engang imellem har jeg altså haft den oplevelse at det, jeg skriver i mine bøger, kort efter giver en eller anden form for ekko i ude i virkeligheden.
Da jeg skrev romanen "Kampen om øen" i 2004, et eventyr, som foregår på min barndomsø Bornholm, tog jeg mig den frihed at lægge et temmelig kraftigt jordskælv ind i begyndelsen af historien. Det var jo en utænkelig situation i virkeligheden, og jeg var temmelig godt tilfreds med mit skøre, geniale påfund, men inden for tre måneder senere blev der faktisk målt jordskælv på Bornholm af typen, der enkelte steder fik glas til at klirre og billeder til at falde ned fra væggen.

"Hele byen mærkede det: en lille knagende skurren eller buldren i jorden under deres ben, som om grundfjeldet dybt ned et ganske kort øjeblik gav sig - eller måske endda forsøgte at vende sig ... Så blev der atter stille, Mærkelig stille. Og selv om ingen umiddelbart kunne se en forandring, ville det være svært at sige at alt igen var blevet helt normalt. For i løbet af dette øjeblik ... var en af øens største kløfter blevet bredere, og den nordlige del af Bornholm rykket et lille stykke længere ud i Østersøen" (fra Kampen om øen, Gyldendal 2004)

Da Jan Solheim og jeg et par år senere skrev den første historie om Cornelius Krut, lod vi chokoladefrøerne på det gamle Galle&Jessen spille en ikke ubetydelig rolle i plottet. De blev også tegnet smukt til lejligheden. Et år senere sad jeg og skrev en lørdag formiddag og blev, da jeg kiggede op og ud ad mit vindue, vidne til, at frøerne blev fjernet, svævende gennem luften, løftet af store kraner. Det er var en sørgelig dag, da jeg mistede det blåt blinkende aftenlys i stuen, men det var også sørgeligt, at en af de vigtigste genkendelige Østerbro locations, som vi dokumenterer mange af i Cornelius bøgerne, nu måtte gå fra at være genkendelse til syret fiktion i læsernes øjne... Hvad? Chokoladefrøer på en skorsten?? Hvor får man den ide fra??

Og hold nu fast. De sidste mange morgener, hvor jeg har løbet i Fælledparken, har jeg bemærket en livlig aktivitet af maskiner og anlægsarbejdere i området omkring det nordvestlige hjørne ved Vibenshus Runddel. Mit yndlingshjørne og lige netop i dét hjørne, hvort Lulu og Cornelius har deres hemmelige hule og udtænker mange listige planer. De opholder sig, skjuler sig i den hule i stort set alle bøger, og derfor var jeg nødt til i dag at spørge en af arbejdsfolkene om, hvad planen egentlig var med al deres buldren rundt ... "Ja, det bliver jo lukket af, fordi vi skal gøre plads til metroen! var svaret".
Så nu er metroen altså på vej til at undergrave hulen i Cornelius, ligesom et it firma undergravede chokoladefrøerne i samme serie - og et virkeligt jordskælv undergravede eventyret i min tredje bog.

Jeg tror jeg, rykker min næste bog til udlandet ... eller overvejer, om der måske er en eller af anden øjenbæ af en bygning i København, jeg godt kunne tænke mig at få fjernet ...

Believe it or not!

2011-08-22T13:12:00.000+02:00

Hov! Det er lige gået op for mig: Den 23. juni i år udgav jeg uden at vide det min børnebog nummer 50! Det var meget belejligt en Pjok og Petrine historie med den festlige titel Fionas fest.

Så da Petrine og hendes venner sang og fejrede var det altså ikke kun for Fiona, men også en lille smule for arbejdshesten her.

Er man nysgerrig efter at se, hvad jeg har bedrevet af romaner, serier, billedbøger mm, siden jeg stod af det ene ræs som bogklubredaktør og hoppede på det andet som børnebogsforfatter, så findes de de fleste af mine 50 (nu 51) børnebøger her på
http://www.gyldendal.dk/forfattere/kirsten-sonne-harild

FC Englene 3

2011-08-14T20:06:00.000+02:00

Omslag: Jan Solheim

Så er englene på gaden igen. Denne gang med vinger af stål, hvilket også er nødvendigt, når skole, drenge, forældre, fodboldtræningen - og ikke mindst et band på vej mod stjernerne kræver hård indsats af en af holdets bedste spillere.

Øverst fra venstre se: Nova, Karla, Sadia, Bine. Nederst fra venstre ses: Frede, Effi, Kylie.

Hjemme fra Island med god historie i kufferten

2011-07-14T12:59:00.005+02:00

Min kollega Anne-Marie Donslund og jeg var så heldige at modtage et rejselegat til et fælles projekt. Første fase er nu vel overstået. Vi tog vores døtre med til Island, red 100 kilometer på fire dage i området omkring Hengill, Reykjadalur og Thingvallasøen og fik lagt vores roman-ide på skinner, mens Hekla rømmede sig baggrunden. Det bliver en ungdomsroman, og den tegner godt, synes jeg. Nu skal der bare skrives. Indtil videre er der mest billeder ... Værsgo'!

Før dagens etape. Amanda venter med sin yndlingshest Ofeig

Vulkansøen Kattartjarnir (Kat Pond) og skyer i søen

Hestene får vand i "Kat Pond"

Amanda kigger efter trolde under stenen i "hestenes dal", som må være paradis på jord

I Reykjadalur ved de varme kilder

Vandfald i bunden i Reykjadalur

Amanda og moi

Nu på DR Ramasjang

2011-06-29T20:46:00.000+02:00

Link til gratis download af FC Englene. En fodboldsæson i helvede

FC Englene og Ramasjang

2011-06-19T08:20:00.002+02:00

Forside af Jan Solheim

JUHU! Fra den 1. juli vil "FC Englene 1. En fodboldsæson i helvede" være at finde som gratis download på DR Ramasjangs hjemmeside. Har endnu ikke hørt, hvem der læser op - og hvordan, men jeg satser på, at det er en, der kan lide at kommentere fodbold. For der er pænt mange kampe ...
I øvrigt kommer 3'eren "Vinger af stål" til august og 4'eren "Kampen mod stjernerne" senere i efteråret.

Fionas fest udkommer den 23. juni

2011-06-14T08:06:00.001+02:00

Illustrationer af Inger Tobiasen

Der bliver sjovt nok ved med at dukke nye Pjok og Petrine historier op i mit forfatter/hestepigehoved. Herligt, ikke mindst fordi serien klarer sig så godt derude. 1'eren er lige kommet i 5. oplag og 2'eren i 4. oplag, og jeg har desuden lige skrevet kontrakt på nummer 13 og 14. Hvad kan gøre en mere glad end tanken om, at det, man skriver, læses meget af læserne?

Her er lidt om handlingen i Fionas fest: Det er sommer. Både Petrine og hendes efterhånden store islænder Fiona har fødselsdag. Det skal fejres. Petrine vasker sine ponyer og børster dem, til de skinner. Hun pynter også op og gør haven klar til den store fest med ponyklubben og alle deres ponyer. Men da gæsterne ankommer med gaver og flag, er en af hovedpersonerne pludselig forsvundet...

Flot lektør til Farlig ferie

2011-06-06T10:03:00.000+02:00

Så kom der en god lektørudtalelse på Pjok og Petrine 10. Farlig ferie.

Efter et solidt handlingsreferat skriver lektør Pia Boisen Michelsen følgende: "En klassisk (!) Pjok og Petrine historie med en rolig start, en spændende midte, et drama og en lykkelig slutning. Bogen er desuden spækket med beskrivelser af hestepasning, ridning, lejrliv, venindehygge og overskuelige konflikter, som vil glæde de yngste hestepiger. Sproget er flydende og lettilgængeligt, og skriften er sat med store rummelige typer. De sort hvide illustrationer er tegnet i en lidt romantisk pigebogsstil med glade børn og pjuskede ponyer, hvilket passer godt til både historien og målgruppen.
Samlet Konklusion: Kvalitetshesteserie for de yngste hestepiger, som holder af heste, veninder og hygge krydret med et overskueligt drama."

Og jeg er selvfølgelig en glad forfatter! :o)

Vrøøøøn Willi

2011-06-05T16:28:00.001+02:00

Til efteråret udgiver Gyldendal en samling af små motorhistorier som får titlen "Sjove og vrøøøngode historier med drøn på". Willi kører med på sin traktor ved siden af Fupz/Niels Bo Bojesens Vitello ridser en bil, Ib Spang Olsens Det lille lokomotiv, Richard Scarry: Bedstemors fødselsdag og Jakob Martin Strids Mimbo Jimbo har det sjovt.

Og for resten: Til efteråret udkommer også de to nye Willihistorier, som snart går af sted til tegneren Inger Tobiasen. Titlerne er Willi er kræsen og Willi får en lillesøster.

FC Englene 3. Vinger af stål udkommer til august! Og Englene har stillet op til "forsidefoto"

2011-05-31T16:13:00.001+02:00

Det er til august, at den næste FC Englene udkommer. Men jeg kan ikke vente med at vise Jan Solheims glade holdbillede, som selvfølgelig vil være på forsiden. Vinger af stål handler om masser af kampe på og udenfor banen - og ikke mindst om Novas svære valg mellem rockband og fodboldhold.

Bagest fra venstre ses: Nova, Karla (anfører og fortæller), Sadia, Bine. Forrest fra venstre: Frede, Effi, Kylie.

Godt nyt om bøger og sager

2011-05-04T09:44:00.003+02:00

Hurra! Så fik jeg to helt igennem dejlige lektørudtalelser på FC Englene1.En fodboldsæson i helvede og FC Englene2. Stolpe ind.

OG DER ER MERE GODT NYT:
Cornelius Kruts hjemmeside er blevet opdateret med nyheder, uddrag osv fra 5'eren. Sagen om blodsugerens børn.
Klik ind og kig og snus på http://www.corneliuskrut.dk/

Og samtidig er Cornelius Krut 1. Sagen om Hopovic Junior blevet genoptrykt i et nyt stort oplag.

Og Pjok og Petrine 2. Den første ridetime i 4.oplag! og Pjok og Petrine 9. Den mystiske nabo i 2. oplag!

Det var ellers noget af et opsamlingsheat. Men så skulle der vist heller ikke være mere for i dag ...
Mange hilsner: En glad forfatter

Fionas fest på vej til tryk

2011-04-19T09:41:00.004+02:00

Jeg har lige modtaget Inger Tobiasens tegninger til Fionas fest, som er nummer 11 i min serie Pjok og Petrine (letlæste historier for 5-9-åriger piger).

Denne gang har islænderen Fiona fødselsdag. Hun fejrer det til gæsternes store forfærdelse med en lang springtur ud i sommernatten.

Og til jer, der stadig hænger på og ofte skriver og spørger ... Bare rolig! Serien fortsætter :o)

Stakkels hest :o)

Petrine og Rikke i en sjælden trist situation

Petrine og vennerne leder efter spor

Pjok og Petrine ender altid godt

C DAY!

2011-04-13T19:29:00.001+02:00

Torsdag den 14. april udkommer den endelig - "Cornelius Krut 5. Sagen om blodsugererens børn".

Har været helt høj af at være med til at finde på denne historie og mindst lige så høj af at se Jans tegninger, som her gives en smagsprøve på ...

Lulu i sit livs klatrescene

En container fyldt med film

Vores hjemløse superhelt Tunnel-Thomsen i fint jakkesæt

James Bond-agtige scener ved Riget

Bogens forside

Og de travle skabere på vej videre ...

Efter krimimessen

2011-04-13T11:20:00.001+02:00

Jeg havde en fantastisk, sjov, inspirerende - og udmattende krimimesse. Her på billedet ses mit hold i fuld sving med deres krimibegyndelser. Vi sad og arbejdede i et lille rum i den store messehal, spiste frokost med alle de kendte krimiforfattere og endte med at opføre alle teksterne i mikrofon på scenen i fængslets gymanstiksal - med virkelig flot modtagelse.

Opgaven fra mig lød på så vidt som muligt at gøre brug af Horsens som lokalitet, at udstyre deres karakterer med en særhed eller et mønster, at gøre omgivelserne tydelig for læseren ved hjælp af enten lyd-, lugt, eller synsbeskrivelser - og ikke mindst at afslutte stykket med en god punch line eller cliff hanger.

Jeg var i den grad overrasket over deres krimibevidsthed. Vi snakkede om den klassiske detektivkrimi, Agatha Christies historier, engelsk land/politikrimi, medicinske krimier, Dan Brown etc.

Jeg, som ellers kom der og troede, at forbrydelserne ikke skulle overstige et lille røveri i en guldsmedeforretning måtte lige rykke min opfattelse af børn/unge og krimier, da alle som en lagde et mord ind i deres tekst. Flere af dem med morderen som fortæller ...
Resultatet blev skarpe, underholdende og virkelig elementært spændende tekster. De er sgu seje, de unge forfattere!

Ny superhelt på vej?

2011-04-13T10:38:00.000+02:00

Mødte denne kat på rideskolen i går. Ved ikke med sikkerhed, hvad meningen var - regnslag, superheltedress ..? Men den gråstribede bar sløjfen med stor værdighed.

Ponni & gjengen

2011-04-06T22:44:00.004+02:00

Så er Ponni & gjengen 5 og Ponni & gjengen 1,2,3 (samlet udgave) udkommet i Norge. Det må da vist gå meget godt for min dejlige serie der oppe på toppen. Sikkert ikke mindst fordi de har beholdt de originale forsider (Jan Solheim).

De første tre bøkene samlet

Heldigvis har de ikke valgt at oversætte "Forever".
Er jeg mon en af de første der har fået et engelsk ord igennem på norsk?

Ordet er frit! Og den perfekte krimi

2011-04-03T11:56:00.001+02:00

UPS! En sød kollega gjorde mig i går opmærksom på, at det ikke var muligt at kommentere på min blog, hvis man ikke var Google-indviet med konto og det hele.
Det er nu ændret. Kommenter glad!

OG SÅ er det på fredag, at mit krimiskriveværksted begynder. Det er sat i gang af børnebibliotekarerne på Horsens Bibliotek parallelt med den store årlige Krimimesse, og forløbet strækker sig over tre dage med undervisning og skrivning og afsluttende oplæsning på messen. Læs om kurset her

Jeg glæder mig, men begynder at frygte - efter at jeg i torsdags, da jeg stod i Irma, blev ringet op af Fyens Stiftstidende og blev spurgt, om jeg havde opskriften på den perfekte krimi - at folk har misforstået, at det er et kursus for børn og unge. Jeg gav hende et par af mine gode råd, men jeg tror lige så godt, jeg kunne have læst op af opskriften på brød på rugmelspakken, som jeg stod med i hånden. For selvfølgelig har jeg ikke opskriften på den perfekte krimi. Så var jeg jo en stinkende rig forfatter.

Lad mig derfor lige slå fast, at der ikke i klasselokalet skal skrives voksenkrimier, der skal indbringe mange penge,og der er heller ingen adgang for forklædte voksne med sko på knæene, men for seje børn og unge, der bare elsker at skrive en skidegod, spændende, uhyggelig detektivhistorie.

Jan Solheims og undertegnedes nye Cornelius Krut. Sagen om blodsugerens børn skal selvfølgelig med til Horsens.

Forårstur

2011-03-27T12:00:00.005+02:00

Jeg mistede pludseligt min elskede mor i fredags. Min kunstneriske, drømmende, rejsende, skrivende mor - og den mest fantastiske mormor, der har lært alle sine otte børnebørn at gå, spille klaver, tegne havfruer og lave pandekager - og ikke mindst at tro på sig selv. Det er så sørgeligt og meget svært at fatte, at hun ikke længere ringer eller kommer forbi og spiser med os og snakker om gamle dage.
De seneste dage har jeg tilbragt med mine søskende og børn, og i går gik vi en lang tur ved Mølleåen. Jeg besluttede at forsøge at dokumentere foråret med mit nye mobilkamera. Der var desværre ikke så meget grøde i skovbunden, som jeg havde håbet. Men lyset var der løfter i ... og jeg fangede et egern i flugten.

Trætte erantiser. De har et kort, men hårdt job

Ingen anemoner i bunden endnu ... kun krøllede skygger

... et træ, der råbte "Nooooooooo!"

Og den blå himmel i Mølleåen

Egern på vej op ad træets bagside

Egern i farten. Lige til venstre for knækket på den store gren

Nationalmuseet i Brede

Detalje fra Nationalmuseet i Brede

Skygger på Nationalmuseet i Brede

Et træ, der vist også savner ...

Interview i 24 timer bringes den 22., hvor FC Englene 1 udkommer. Juhuu!

2011-03-22T21:58:00.002+01:00

Begrænsningens kunst kan man vist kalde den opgave, journalisten fra 24 timer har været på i dag.

I anledningen af udgivelsen af FCEnglene, blev jeg interviewet i FCK hovedkvarteret "Cafe Samsø" på Jagtvej. Jeg snakkede og snakkede i over en time. Her er, hvad der var plads til ... Not much.

Sætter dog virkelig, virkelig pris på spalteplads på udgivelsesdagen. Stor som lille!

Læs med her:

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=11304

FC Englene 2 - og hvordan man får en elg på forsiden

2011-03-14T15:51:00.005+01:00

Knap halvanden uge før 1, eren udkommer, er 2'eren i serien om FC Englene klar til at gå til tryk.

Jeg er virkelig virkelig glad for dette omslag. Jeg har været så smart at sende holdet af sted til Nordisk indendørsstævne i Sverige denne gang. Og dermed gjort det muligt, at pigerne kan være så (u)heldige både at køre langtur med blinde passagerer i anhængeren og bumpe ind i gale dyr på en øde skovvej.

Sådan finder FC Englene ud af, at der er findes meget større udfordringer end at skulle slå modstanderne af banen ... og jeg får lov til at få en svensk elg - tegnet af Jan Solheim - på forsiden. Win-win!

Og her er endnu engang 1'eren, som altså udkommer den 23. marts. Læs uddrag og handlingsbeskrivelse VED AT KLIKKE HER!

Ja, det er så her, jeg kommer fra ...

2011-03-04T15:30:00.004+01:00

Sonja fra Saxogade sammen med fru Anker spillet af min smukke tante Gunvor Harild

Pludselig i dag, mens jeg sad og skrev på min ungdomsroman, hoppede den stemningsfulde musik fra Sonja på Bornholm op af min erindring. Jeg googlede, og hvad genfandt jeg på DR Bonanza?
Min sommer 1969!
Filmen blev indspillet i Gudhjem - tæt på mit fødehjem - jeg var jævnaldrende med Sonja og fik lov til at lege med hende i hendes pauser, mens min mor lavede reportager til Bornholmeren og spillede en sød lille statistrolle i kort dialog med Jytte Abildstrøm.
Hvis I har tid, så dyrk denne episode bare for at lytte til signaturmusikken, for at høre det det gode gamle bornholmske og se klipperne, som Kirsten Sonne Harild er rundet af, for at se Jytte Abildstrøms komiske talent udfolde sig i lysegul frottebikini - eller min smukke tante Gunvor i rollen som fru Anker, der tager Sonja ind som feriebarn. Søren Hauch Fausbøll som barn ... lokale fiskere og kunstmalere ... Og, nå ja, min mor som ung turiststatist med solbriller og kaffekop - og en enkelt replik (på 10:18)

http://www.dr.dk/bonanza/serie/boern/sonja.htm

(følg linket og klik ned på episode 3:4)

Cornelius Krut. Sagen om Varanens kys! The missing link!

2011-03-02T09:12:00.001+01:00

Ak ja, det internet, det internet! Ting putter sig derinde, og hvis man ikke googler og søger på de mest spidsfindige måder, går man glip af gode sager. Her er fx en anmeldelse på Sagen om varanens kys, som vist har ligget der en tid, men som nu endelig har fundet frem til lyset.
Der skrives blandt andet om: "der er hemmelige veje og alskens aktion hele vejen til den hæsblæsende og herlige afslutning" ogikke mindst en masse fede ting om det gode samarbejde mellem tegning og tekst. Læs med her:

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=46976&kat=27

Snart flyver Englene ... FC Englene!

2011-02-19T16:52:00.003+01:00

Hej igen! Jeg forskræpper lige en forside og lidt tekst fra min nye serie FC Englene, som udkommer på People's Press JR i slutningen af marts.
Bøgerne handler om et hold U15 fodboldpiger - på og udenfor banen. I begyndelsen af den første bog har de lige sagt farvel til deres elskede træner og oplevet at blive overhalet af deres eget baghjul, og de ser både på det spillemæssige og det venskabelige plan frem til en fodboldsæson i helvede. Det gælder ikke mindst for Karla, holdets anfører, som får sit at gøre med at holde gruppen samlet, konflikterne nede og gejsten oppe - og få de tabte vinger tilbage til Englene.
(Læs uddrag fra de første kapitler længere nede)

Ekstramateriale!!
I slutningen af bogen er der Blå bog med fif og gode råd fra nogle af Danmarks bedste kvindelige fodboldspillere og den næste "Stolpe ind" kommer allerede i maj i år.

Sådan ser hun ud, Karla, anfører og fortæller i FC Englene.

Jan Solheim har tegnet

Læs med fra begyndelsen her ...

Kapitel 1

Engle uden vinger

BANG!

Man kan vist godt sige, at det knald, der lød under os lige uden for Ringsted, blev et symptom for hele vores situation den sæson.

Vi havde lige været ude og få lammetæv af Stjernen FK og var på vej tilbage til København. Bortset fra den vildt larmende motor var der helt stille i vores gamle Folkevognsbus Preben (opkaldt efter Preben Elkjær), og der stank af nederlag og sure sokker. Bines far havde fået skramlekassen godt op i fart og styrede ned ad den let skrånende rampe til motorvejen, da vi alle pludselig fór sammen.

BANG! lød det. Bilen gav sig, hoppede og hældede så faretruende bagud og nedad i højre side. Vi greb alle efter sæderne foran os, da Bines far samtidig far trådte hårdt på bremsen.

”Argh mand! Se! Vores hjul?” lød det fra højresiden.

Ja, der kom vores baghjul trillende. Omspændt af gnister fra undervognsmetal, der møder asfalt med 100 kilometer i timen.

Bump, bump. Bump, weeeeeeee, bzzzzzzt … og så holdt vi stille i krybesporet.

Vores hold. Vores katastroferamte hold.

Englene uden vinger.

Der skal selvfølgelig mere end et 0-6 nederlag og et afhoppet hjul til at slå FC Englene ud. Og der VAR mere …

Vores træner, Maggie, som havde fulgt de fleste af os, siden vi var miniputter og puslinge havde lige fortalt os efter kampen, at hun skulle flytte.

Vi havde siddet der på bænkene og rullet sokkerne sammen og ventet på, at hun skulle komme ind og råbe lidt ad os, som hun plejede, når vi havde tabt.

I stedet havde hun bare stillet sig op og kigget rundt på os. Orv mand, hun er virkelig skuffet, tænkte jeg og krummede mine bare tæer og kiggede flovt ned i gulvet. Men så rømmede hun sig og sagde, at hun vidste godt, det var et dumt tidspunkt. Hun og tørrede en dråbe væk fra øjenkrogen, mens hun fortalte, at hun skulle have barn og flytte til Jylland.

Tavshed.

Lang tavshed.

”Shit mand!” Lød det så stille og indædt ovre fra vores Celia vores venstre back, som altid taler, før hun tænker. Maggie hørte det heldigvis ikke, men det gjorde Sadia.

”Det siger man da ikke til en gravid kvinde,” sagde hun. Og så vendte hun sig mod Maggie. ”Tillykke Maggie! Det er dejligt for dig.”

”Tak, jeg ville bare ønske, jeg kunne tage jer med,” svarede hun.

”Du kommer nok til at være træner for FC Bondeknoldene i stedet,” sagde Bine. ”Og de vinder hver gang.”

”Nu skal jeg ikke bo ude på en roemark, vel? De jyske byer er store. Jeg skal til Herning. I ved, hvem der holder til der.”

”Ulvene,” sagde vores angriber, Frede, som i virkeligheden hedder Frederica ”Og hvad så? ”

”Nå, men tillykke Maggie,” sagde jeg højt. Jeg ville gerne bare prøve at standse hysteriet, før det brød ud i lys lue. ”Hvem er vores nye træner så?”

”Det bliver afgjort på onsdag,” sagde Maggie. ”Det kommer lidt pludseligt. Min mands job … og den her …” hun pegede på sin mave og lavede et af sine sjove ansigter, så vi ikke kunne lade være med at grine.

Og så kørte vi ellers derudad i tavshed og så vores hjul overhale os på motorvejen. Det skulle blive en lang tur hjem.

Kapitel 2

Angsten for det åbne mål

Kampen var ellers begyndt kanon. De lagde ud helt vildt offensivt, og vi fik en oplagt kontra. Miriam gik selv, super godt, og plantede den perfekt for fødderne af Frede. Men Frede tøvede i et sekund og kom til at gå til samme side som målmanden.

Maggie og jeg råbte ”Kom igen, Frede!” men jeg hørte også noget med ”Shit!” og ”Arj, den var for nem!” bag mig, og kort efter fik Sadia en advarsel for at plante sin hæl i skinnebenet på deres angriber, og kort efter igen fik de straffe, og Frede brændte en til, og så var vi pillet helt ned til knopperne psykisk.

Jeg tror en stor del af grunden til vores nederlag lå der i starten af kampen med Fredes brændte chance. Ja, altså ikke det at hun brændte i sig selv, vel? Nej, i alt det der skete bagefter.

William ville have forklaret det med, at Frede var blevet ramt af spydsspidsens angst for det åbne mål. Ligesom hvis man har været forelsket i den samme dreng i hundred år, men ikke har kunnet få ham – og så pludselig vil han gerne, og så vil man ikke komme sammen med ham alligevel … (ja, dét er så altså min personlige forklaring).

Det kan godt være, at Frede var angst for det åbne mål, men som sagt er jeg er sikker på, at det ikke var det i sig selv, der ødelagde kampen for os. Det er bare typisk os, at vi ikke kan klare at se hende brænde. Vi sætter alt vores håb på hende. Vi mister modet, bliver aggressive og trætte og tror mindre på vores chancer, og så laver vi både kort og straffe – men ingen mål.

Ja, vi skal helt klart arbejde med vores evne til at komme igen, var en af de sidste ting, jeg tænkte, da Maggie så kom ind i omklædningsrummet.

Og den tanke skulle vise sig at holde totalt stik…

Det tog evigheder at komme hjem. Vi måtte med toget fra Ringsted, det var selvfølgelig lige gået, da vi kom stormende ind på stationen. Her fik vi i en halv time fingeren af en flok miniputtedrenge, der allerede havde hørt om vores ”æg”, før vi en time senere endelig sad i toget med kurs mod København, hvor vi skulle skifte for at komme videre nordpå. Maggie var taget med os, så det eneste gode, man kan sige om den hjemtur, var, at vi fik snakket lidt og grædt lidt sammen med hende og lovet hende, at vi aldrig nogensinde ville kunne få en bedre træner.

Om aftenen, da jeg kom hjem og endelig lå i min seng, bad jeg alligevel til Gud om, at det bare var en nogenlunde sød og sjov person, der ville overtage Maggies plads. Og hvad gør Gud så om onsdagen?

Han sender MAJA!

Krimimessen i Horsens

2011-02-19T09:12:00.004+01:00

Så er der program for Krimimessen i Horsens. Sideløbende med at de mange store krimiforfattere fra indland og udland læser op, præsenterer og besvarer spørgsmål, skal jeg undervise et hold af de "små" (alderen 10+). Vi arbejder i tre dage med at skrive stærke krimibegyndelser og afslutter med at læse op i Vesthallen om søndagen. Det bliver et par mørke og stormfulde dage i Horsens, og jeg glæder mig vildt!

Ved klik på linket kan man bladre i det flotte program. Mit kursus er præsenteret på side 21.
http://horsensbibliotek.dk/krimiblog/program-for-krimimessen-2011.html

Så er der nye Willi historier på skrivebordet!

2011-02-05T12:31:00.001+01:00

De to nye Willi historier, som jeg sidder og skriver på for tiden, kommer til efteråret. Titlerne holder jeg på lidt endnu, men det skulle gerne som sædvanlig være historier, der vækker en hverdagsgenkendelighed hos de små læsere.
Foreløbig er siden 2008 kommet 14 Willi titler. Syv af de mest populære er vist her nedenunder. Enkelte af dem er trykt i antologien "Velkommen i børnehave". Seks af dem er kommet i Gyldendals Børnebogklub. Og En af dem - Willis bedste ven - udgives som minibog her i marts

Så er Cornelius Krut 5 på trapperne ... og tagene

2011-02-02T18:56:00.006+01:00

Tagklatring: Et af Lulus specialer ...

Cornelius Krut 5. Sagen om blodsugerens børn går nu til sætning og til tryk. Her er et par smugkig på Jan Solheims tegninger til historien, der handler om indspilningen af en vampyrfilm, der pludselig går hen og bliver lidt for virkelig. Ikke mindst for makkerparret i mysterier ...

Godt nyt til Pjok og Petrine fans

2011-02-02T18:54:00.002+01:00

Pjok og Petrine galopperer derudad. Nummer 10 Farlig ferie udkommer fredag den 11. februar, og samtidig har jeg afleveret manuskript til nummer 11, som kommer til at hedde Fionas fest. Med udgivelse senere i foråret.

Tegning af Inger Tobiasen til Pjok og Petrine 10. Farlig ferie

Historien om den gode julehonningsyp!

2010-12-10T12:22:00.004+01:00

Jeg fik sidste år den sjove opgave at skrive mine første juleerindringer til Klippeøen - et lille tidskrift for eksilbornholmere. Det er ikke særlig forfattervirksomhedsagtigt, men enkelte vil måske synes, det er sjov at læse, hvordan en gammeldags bornholmsk jul fejres (hej mor!).

Hermed på blokken i anledning af, at dagen i dag er dagen, hvor min egen honning-syp skal tilberedes.

Sådan cirka samme tid, samme sted

BORNHOLM BANKER PÅ¨

Jeg har en hjemmesyet og temmelig ofte afprøvet teori om, at de bånd, man knytter tidligt i sit liv, vil blive ved med at vende tilbage til en. De kan slumre i mange, mange år, for så pludseligt, mens man allermindst venter det, at vågne igen og banke på i ens bevidsthed.

Forleden skete det så for mig igen. Jeg fik nemlig pludselig en mail fra en kusine. En jeg ikke har set … hm, hvordan var det nu?

Min første tanke var: hvorfor har vi ikke holdt kontakt? Vi var jo nærmest tvillinger, hun og jeg, begge født på Gudhjem-kanten med mindre end 24 timers mellemrum i slutningen af januar 1962. Helt bogstaveligt under den samme snestorm.

Min næste tanke var, at det må være 20 år siden, jeg sidst så hende. Jeg regnede lidt på det, jo, 20 år var det. Det var hedebølge, og der var familiesommerfest på Slettegård i Østerlars. Men dette møde tæller måske ikke engang, for her var så mange mennesker, som vi skulle nå at sige goddag til, og i osen fra pattegrisen, der drejede på sit spyd, fik hun og jeg kun vekslet ganske få ord. Sådan noget i stil med: ”Nej, har du allerede 2 børn?” og ”Ja, jeg selv er gravid i fjerde måned.”

Så nej, de 20 år gælder ikke. Jeg må endnu længere tilbage. Jeg må tilbage til barndommens Bornholm. Der er kun én vej nu, og den går baglæns … baglæns ind i erindringen i et frit nostalgisk fald. På jagt efter min kusine Birgitte fra Slettegård.

Jeg lander på bagsædet af familiens lysegule Folkevogn. Det er 1. Juledag, 1965. Min far Poul-Erik, min mor Bodil og søster Mette-Marie og jeg kører dér i det første vintermorgenlys, fra Kildebakkestræde i Nexø, over Ibsker og Østermarie, til den gamle skole ved landevejen mellem Østerlars og Gudhjem, hvortil mine bedsteforældre, Petra og Poul Harild, var flyttet, efter at min onkel Knud havde overtaget Gadegård.

Vi har stort set landevejen for os selv, så tidlig julemorgen er det. For hvordan skal familien Harild kunne holde ud at gå ét minut længere end til kl. 9 præcis, når bedstemors og bedstefars ristepølse og honningsyp venter?

Min far kan i hvert fald ikke. Han har cirklet rastløs rundt i køkkenet og stuen og knipset og fløjtet siden klokken seks. Se, det er lyden af ægte julehumør og stor forventning. Og jeg er sikker på, at hans brødre, Svend, Knud og Jens har det ligesådan.

Jeg skylder nok her at forklare, at min bedstemors ristepølse var legendarisk. Og min bedstemor, som virkelig forstod at håndtere en velbevaret julehemmelighed, passede så godt på sin opskrift, at hun - da de var holdt op med at slagte selv - handlede ind til pølsen hos flere forskellige slagtere. INGEN, hverken slagtermestre eller nysgerrige medkunder i butikkerne skulle vide præcis hvad og hvor meget, hun puttede i sin ristepølse.

Det var skam ikke bare almindelig tomt koketteri. Den ristepølse smagte, så juleklokkerne ringede, og så alle vi børnebørn, allerede fra 3-års-alderen, opførte os mindst lige så pjattet og mindst lige så kådt og forventningsfuldt, som vores fædre, hver gang julemorgen nærmede sig.

Nå, nå, men det er jo bare en harmløs røget pølse, tænker I nok. Og det kan en 3-årig vel nok klare. Ja, det er sandt, men DENNE pølse skulle jo smages i sine rette omgivelser: med sky og sigtebrød med andefedt til ja, og hold nu fast, bedstefars honningsyp! Det røgede smager jo bedst med det søde.

Tilbage til julemorgen. Vi har sat os ved det store bord i den gamle skolestue. Nede for enden står det store juletræ på bedstemors fine broderede tæppe, og kravlenisser kigger frem bag platterne på væggen. Fadene går rundt. Her dufter vidunderligt af den røgede pølse, sigtebrødet smøres, skyen dirrer, tænderne løber i vand, og honningsyp’en klukker.

Det er her ved julemorgenbordet hos vores bedsteforældre, jeg genfinder mit bånd til Birgitte. Vi er ganske små, men nøjagtig lige store. Hun sidder her ved siden af mig. Vi har smagt vores første ristepølse, og drukket vores første lille tår honningsyp sammen, og vi er røde i kinderne og så mætte af smag, at vi næppe når at få mere end et kvart stykke rugbrød med hjemmelavet sildesalat ovenpå. Sildene - de saltstegte og alle de andre - og leverpostejen og osten (også med honningsyp) må de voksne klare. Vi kan lege imens.

Når de voksne er færdige med at spise, tænder bedstefar juletræet, og så danser Birgitte og jeg vores første ”Så går vi rundt om en enebærbusk” sammen og bemærker begge for første gang, at drilleonklerne alle som en ikke kan lade være med at synge et ekstra ”busk,” hver gang vi når til omkvædet.

Ja, nu kan jeg virkelig høre dem synge. Min store bornholmske familie fra Østerlars og Gudhjem: Mine bedsteforældre, Mis og William, onklerne, tanterne, fætrene, kusinerne. Jeg har Birgitte i den ene hånd og en stjernekaster i den anden.

Og nu banker Bornholm faktisk på døren … i virkeligheden. Det er Birgitte, der kommer på besøg. Vi har meget, vi skal indhente. Og selv om der i skrivende stund er længe til jul, er det vel ikke en dag for tidligt, at jeg byder på en hjemmelavet honningsyp til frokosten. Ristepølsen, som bedstemor heldigvis videregav opskriften på, er knap nok røget endnu … og i øvrigt strengt forbudt på bordet inden 1.juledag. Men der skal jo også for 43. gang siden 1965 være noget at glæde sig til.

Vera ved verdens ende er derude ...

2010-11-28T15:39:00.002+01:00

Jeg har desværre endnu ingen forside at vise, men kassen med frieksemplarer på mit gulv taler sit eget sprog. Vera ved verdens ende er udkommet!
Glæder mig til at vise Leo Scherfigs fine forside i en ren og tydelig gengivelse. Har prøvet at fotografere den, men det fine blanke får mobilkameraet til at se genskin og jeg ved ikke hvad ...
Synes alligevel, det skal fejres, så her er bagsideteksten - og til de udholdende - fortsættelsen på et af mine tidligere indlæg med uddrag ...

Fra bagside: Vera Bernadette Von Guldsten har helt opgivet sin drøm om at være superhelt og få en lillebror. I stedet er hun sammen med sin far flyttet til "Verdens ende" for at gå i en ny skole og passe et gammelt og meget besværligt fyrtårn.
En dag, veras far er sejlet ud for at tage garn ind fra havet, og vera er alene hjemme, er det pludselig begyndt at storme og tordne. Vera vil bare lige gå op i fyrtårnet for at holde udkig efter ham. Og så begynder der at ske mærkelige ting...

Uddrag fra side 27-31

"Det småregnede nu. Tordenen var nået langt forbi odden og byen, men himlen var stadig dækket af tykke mørke skyer fra den ene horisont til den anden. Solen var vist gået ned for længst, og ingen stjerner kunne ses. Hvis man ikke lige vidste det, ville man slet ikke kunne se, hvad der var øst og hvad der var vest.

Vera rejste sig og rystede sit våde hår og samlede sine briller op fra jorden. Hun kunne mærke, der var noget galt og kiggede op mod fyret. Det var holdt op med at virke. Så var det da ikke så mærkeligt, at hendes far ikke kunne finde hjem. Hun måtte skynde sig op i tårnet og få det i gang igen.

Hun havde lige nået hen til døren, da hun hørte lyden af en bil i på den anden side af huset. Gruset knirkede og motoren slukkedes. Og nu lød der skridt op ad deres trappe til hoveddøren. Måske var det en, der havde set, at fyret ikke virkede.

Vera skyndte sig rundt om hjørnet og hen mod trappen, hvor en stor mand med arbejdstøj og en hvid krans af hår stod på trappen.

”Hvad er den af med fyret?” sagde han og pegede op mod den mørke silhuet af tårnet. ”Nu har det ellers gået godt så længe.”

”Ja, det skal repareres. Jeg skal lige til at ordne det,” sagde Vera.

”Du? Skal DU ordne det? Hvorfor ikke din far?” Manden så betuttet på Vera og fik dybe rynker i sin pande, der skinnede blankt i mørket.

”Han er på havet og kan vist ikke lige finde hjem,” sagde Vera. Det var jo sådan nogenlunde dét, hendes mor havde fortalt hende.

”Kan han ikke finde hjem? Jamen så må vi jo have nogen ud efter ham. Er du alene her?” Manden gik hen mod sin bil og tog en værktøjskasse op af bagagerummet.

”Nej, nej, min mor er her faktisk også,” løj Vera.

”Må jeg ikke lige snakke med din mor så? Har hun sendt nogen ud at lede efter din far?”

”Ja, ja, det har hun, og jeg tager jo af sted om lidt. Og jeg tror, at min mor ligger og sover middagslur,” sagde Vera og lukkede døren op for at hente lidt mad og drikke til turen i køkkenet.

”Skal DU af sted efter din far?” Nu var manden endnu mere betuttet, og hans hage hang næsten nede på brystet. Det skal du da vel ikke selv?”

”Jo, det skal jeg,” sagde Vera og satte hænderne i siden. ”Men du tager min tid, så farvel!”

”Nej ved du hvad, det må jeg vist lige snakke med din mor om, det her.”

Nu måtte Vera være snu.

”Jeg skal nok vække hende, så kan du måske få fyret til at virke imens?”

Manden kløede sig på issen. ”Hmjaaaa, det kan vi jo godt sige. Og du render ingen steder så længe.”

”Nej nej, rolig nu. Jeg sagde jo lige, at jeg skulle vække min mor, ikke?”

”Godt så.” Manden rystede lidt på hovedet og gik gennem mørket mod fyrtårnet.

Vera vidste jo godt, hvad der ville ske, hvis det blev opdaget, at hun var alene tilbage i huset, og hvis hendes far ikke kom tilbage lige med det samme.

Der ville komme en skrap dame efter hende. Hun ville blive sendt på børnehjem. Og det havde hun overhovedet ikke lyst til. For det første ville hun ikke kunne sidde under sin mors billede i fyrtårnet længere. For det andet var det jo der, Peter, klassens virkelig frække dreng, boede.

Nej, hun måtte se at komme af sted. Og helst inden fyret begyndte at lyse igen, så ingen bemærkede hende."

De ti mest almindelige spørgsmål til forfatteren

2010-11-26T15:57:00.010+01:00

Ja, så kom boldene hoppende tilbage. Kørte i går sammen med mine børnebogsforfatterkolleger Ida-Marie Rendtorff, Daniel Zimakoff og Benni Bødker næsten 700 kilometer fra København til Blåvandshuk og mødte de syv klasser, som jeg gennem de sidste tre uger har arbejdet i forfatterpingpong med. Det er fine sager, jeg har fået fra dem, meget spændende, levende fortsættelser til mit oplæg, som jeg ved, jeg ikke havde gjort nemt ved at skrive det ind i gammel tid - OG køre fortællestemmen i nutid.

Det har været en fornøjelse at læse deres historier, men det var så sandelig også en fornøjelse endelig at møde dem alle sammen face to face. Skulle råbe dem op i en enorm aula uden mikrofon, men de hørte vist det vigtigste, og bagefter var der omkring tyve drenge, der skulle have min autograf på deres arm - og lige så mange piger, der skulle have mig til at skrive hilsner i deres medbragte bøger og tegnemapper.

Vi havde til sidst en lang spørgerunde. De havde forberedt sig godt. Her er et par af klassikerne, som jeg har fået før, også i den østlige del af landet, og som jeg også kan høre går igen hos de andre. Kan ske, det kan virke som inspiration, hvis du selv skulle rende ind i dit forfatteridol en dag :-)

-Er du rig?

-Hvad laver du i din fritid (jeg skriver!)

-Kan du gå i fred på gaden?

-Har du dyr?

-Har du en kæreste?

-Hvilken bil har du?

-Hvor lang tid tager det at skrive en bog?

-Skriver du om dine børn?

-Hvem er din yndlingsforfatter?

-Hvilken af dine bøger er du mest glad for?

Fik desværre ikke set det fine Blåvandshuk Fyrtårn. Det må blive næste år, hvor jeg vender tilbage og håber, at jeg kan svare mere positivt på spørgsmål 1 og 6

Melder: Alt godt på Forum

2010-11-13T18:07:00.005+01:00

Bortset fra alt for mange mennesker, alt for spidse albuer, alt for hårde hæle oven på mine tæer og fremmed ånde i nakken - OG bortset fra at min timing til diverse programsatte oplæsninger var ualmindelig dårlig (jeg ringede fx på AnneMarie Donslunds mobil midt i hendes oplæsning for at spørge, hvornår hun læste op, ups!), SÅ HAR det været en god dag på BogForum. Jeg nåede på en eftermiddag en masse fede stande, fik spist frokost med Johanne, sagt hej til Inger Tobiasen og snakket omslag til Pjok og Petrine 11 - og da jeg så endelig fandt Anne-Marie, drak vi en fadøl i den lille pub nede i det nordlige hjørne og sagde bagefter tillykke til Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss med deres nye smukke Peter og Postbudet på Fahrenheits stand.

Alle mine serier stod på Gyldendals fine rondeller. Hermed dokumenteret:

Willi serien

Pony & Co. Omslag: Jan Solheim

Cornelius Krut. Kirsten Sonne Harild og Jan Solheim

Pjok og Petrine. Illustration: Inger Tobiasen

Min Vera ved verdens ende var akkurat lige kommet fra tryk i to eksemplarer (jeg fik det andet med hjem i tasken). Mere om den inden længe ...

Omslag: Leo Scherfig

Pjok og Petrine på vej mod de 10

2010-11-12T13:52:00.002+01:00

Nye tegninger til Pjok og Petrine 10. Farlig ferie

Ja, så er der kommet dejlige tegninger på Pjok og Petrine #10 fra tegneren Inger Tobiasen.

Serien, som jeg startede op i 2008, kører heldigvis stadig i bedste velgående og i flere oplag - og den er meget populær hos piger fra 5-9 år, siger de, der følger salget.
Ikke så få mails får jeg fra mødre, som glade fortæller mig, at det er deres døtres første rigtige læs-selv-bøger. En ærefuld plads at have i nye læsehestes liv, synes jeg.
Petrine selv er ni år. Hun hader heste, men vinder en pony i et stort dyrskuelotteri, og sådan en skal jo passes og fodres ...

Pjok og Petrine 9. I dyb sne

Fortællingerne har jeg prøvet at gøre til enkle, sjove, hverdagshistorier med en god portion spænding og uhygge i baggrunden. Som fx i 9'eren, hvor Petrine og hendes veninde´Sarah bliver overrasket af snestorm og farer vild på deres ponyer. Eller i Pjok og Petrine 4. Et føl ved navn Fiona, hvor Petrine render ind i et islandsk føl på afveje og slet ikke har lyst til at aflevere det tilbage til sin ejer ...

Pjok og Petrine 4. Et føl ved navn Fiona

Hvis alt går vel, regner jeg med at lave et par stykker mere ... måske flere. Elsker jo den serieskrivning, heldigvis. Og hvem ved, måske er Pjok Petrine en af de serier, man får smidt i nakken om 30 år til en 50'er stykket - med sloganet: Den gode gamle serie fra dengang din mor var hestepige!

Forfatterpingpong!

2010-10-25T11:54:00.002+02:00

... Her er en der har ventet længe på en returbold

Jeg har netop i weekenden sendt et oplæg på tusind ord af sted til otte 5. klasser i Varde regionskommune.
   Oplægget er tænkt som en slags tennisserv, der skal fungere som inspiration og begyndelse til en historie, som de så skal skrive videre på - og derefter returnere til mig. Når jeg så har læst og meldt tilbage på deres midtvejsarbejde, og vi har snakket sammen på "Skolekom", skriver de slutningen, som jeg så i november melder tilbage på med et besøg på deres skole. Denne gang in person sammen med de andre forfattere på projektet, som dækker hele Varde regionskommune: Benni Bødker, Daniel Zimakoff, Ida-Marie Rendtorff og Lise Bidstrup.
   Men damn! Det er svært at give sine "darlings" fra sig. Jeg begyndte på en historie, men tænkte så, at den faktisk var så god, at den MÅTTE jeg selv bruge - og begyndte så på en ny, som jeg havde det på fuldstændig samme måde med ...
   Enden på det blev, at jeg med glæde kunne sige, at jeg ved, jeg har leveret et stykke arbejde, jeg kunne stå inde for - og så servede jeg den første version.
   (Hm ... Og man bliver vel næppe diskvalificeret for selv at returnere sin egen serv? Hvis bare man venter længe nok?)

Så ser man lige sin bog i Fona!!

2010-10-23T13:51:00.003+02:00

Pony & Co mellem Lille Virgil, Flunkerne, Emil fra Lønneberg, Peter Plys, Bambi og Pippi ...

Jeg drømte jo - længe inden jeg begyndte at skrive - om at blive rocksanger. Det gik helt godt i starten: Det blev til både skolens pigekor, kirkekor, country og western, swingkvartet, korpige i Studenterrevyen, Pretenders og Policekopiband og enkelte studieoptagelser af forskellige slags. Men længere kom jeg altså ikke. Havde vist ikke den der berømte "star quality".
Ret ironisk er det derfor, at man så alligevel mange år senere, havner på Fonas hylder - oven i købet i selskab med de største "sangere" i kategorien ...
Stod sammen med Amanda og kiggede på Katy Perry's cd, da mit øje fangede den fantatiske Pony & Co. på modstående hylde - og MÅTTE bare ha et pralebillede ... ROCK'N'ROOOLL!!

HANDLINGSHAVEN

2010-10-22T09:51:00.003+02:00

Her er det Arne Jacobsen, der skal til at anlægge SIN have

Jeg har netop været af sted for at hjælpe med at at anlægge plots og så forfatterspirer i både de brønshøjske bakker og i den jyske muld. Jeg har nu hovedet proppet til bristepunktet med et mylder af historier i alle genrer fra lige så mange vildt fantasifulde 9-14 årige børn.

Science fiction, eventyr, gladiatorhistorier, magisk realisme, fantasy, gyser, krimi, manga, jeg fortællere og alvidende fortællere sprang ud fra sider og skærme.

Det er fantastisk at mærke, hvad de magter og tør, når de bliver sluppet fri af danskundervisningens bundne opgaver og selv pludselig helt bliver mester og herre over deres eget stof.
En af mine største opgaver, når de kaster sig ud i større og vildere tekster og ideer, end de måske er vant til, er ikke mindst at hjælpe dem med at holde styr på deres handlinger. Og et af de billeder, jeg ofte bruger, når jeg lærer dem at tegne deres handling op, er, at de fra starten skal se på deres handling som en slags have. En have, de netop selv som en anden lille arkitekt skal tegne op, før de kan gå i gang med at anlægge og dyrke.

Det er en lidt udpint metafor måske. Men tro det eller ej. Det virker! De har totalt styr på det derude.

En af de ting, der til gengæld så kan være svært for sådan en som mig, der får lov til at spionere og lure på deres ideer i en hel uge, er at holde mit eget arbejde på sporet, når jeg kommer hjem.

Men så er det jo godt, at jeg lige kan kaste et blik på min egen havetegning ...

On the road again - fra Brønshøj til Horsens

2010-10-06T19:53:00.006+02:00

Jeg støver forfatterværktøjskassen af og forbereder to små skriveskoler i efterårsferien. Som altid glæder jeg mig som bare pokker til at møde nye og gamle læsere og - hvem ved - kommende store forfattere.
Mandag den 18. og 19 oktober skal der skrives på Brønshøj Bib.
Se kursusbeskrivelse her:

http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/broenshoej/event/forfattervaerksted-skriv-magisk-efteraarshistorie

Onsdag den 20. og torsdag den 21. oktober er der gang i den på Horsens Bib.
Her er deres fine plakat om arrangementet:

... On the road again :-)

Mød: Cornelius Krut

2010-10-04T17:46:00.006+02:00

Dårlig fotokvalitet - gode bøger :-)

Cornelius Krut bor i komponistkvarteret på Østerbro, nærmere bestemt i Niels W. Gades Gade. Han hører ikke så godt, men har i stedet en særlig evne for at at falde over mærkelige sager, og hans makker, cirkusdirektørdatteren Lulu, har en særlig dygtighede i at klatre, og så tænker hun bedst når hun står på hovedet ... Sammen kommer de på de vildeste eventyr, når de jagter mysterier og grusomme skurke.

Sagerne er fortalt af Cornelius med tilbageblik, som en klassisk detektivroman, men med mange skæve vikler. De rummer - hvis jeg selv skal sige det, både spænding, uhygge, sjove indfald til både piger og drenge mellem 9 og 13 - og rigtig mange fede tegninger i sort/hvid ...

Luske-Leo, biologilæreren fra Sagen om varanens kys. Han er med i en loge med særlige interesser i burmesiske tigervaraner og evig ungdom

Scene fra novellen sagen om den farlige formel, som blev udgivet i Læseraketten, 2009

Jeg har fundet på serien og historierne sammen med tegneren Jan Solheim, som også har gennemillustreret bøgerne. Vores samarbejde fungerer på den måde, at vi helt fra bunden mødes til en lang brainstorming omkring plot, karakterer og univers. Vi tegner og skriver noter og udvikler - og først derefter begynder vi på tegne/skrive delen hver for sig. Løbende er det dog sådan, at både tegning og tekst kan ændre sig efter hinanden helt indtil sidste streg og sidste punktum er sat.

OVENOVER: Senest udkommet er Sagen om Frizellas forbandelse, som har en ultraond fitness-og forretningskvinde og linedansere og spåkoner på rollelisten.(Man bør unde sig selv at læse bogen alene for at nyde disse karakterer :-) )
NEDENUNDER: Den femte Sagen om blodsugerens børn er lige rundt om hjørnet. Jeps, det er noget med vampyrer og filminspilninger ...

Og her er så til sidst et par meget klassiske situationer fra Cornelius Krut, men dog noget af en udsøgt sjældenhed, da de her - i modsætning til i bøgerne - er farvelagt (med henblik på downloads til mobiltlf.):

Læs en masse mere, spil små spil og gå på opdagelse i Cornelius Krut værelse på http://www.corneliuskrut.dk/.

Dress Up Day

2010-10-02T10:38:00.007+02:00

Khoa Le

Jeg har i to dage deltaget i en workshop med vietnamesiske og danske forfattere og tegnere.

Det var i forfatterforeningsregi, og oplægget - som min forfatterkollega Merlin Mann og tegneren Jan Kjær - kom med, var at skrive/tegne en billedfortælling til et enkelt opslag. Jeg fik en vietnamesisk tegner Le Khoa som makker, og vi skabte en lille gyser sammen. Hvad der var virkelig sjovt her, var, at vi fra starten i helt automatisk enighed valgte genre og form - form forstået på den måde, at vi skubbede al tanke om tekst til side og sammen skabte fortællingen visuelt: Udelukkende som billedforløb - situationerne, vinklerne , handlingen, close ups, detalje og slutningsscene. Efterfølgende lagde jeg så helt skrabede enkle tekster på. Wauw! Noget af en udfordring for en ordjunkie som mig at sætte den fortællende tekst på stand by og tænke den visuelt ...

Her er så vores unplugged fortælling, som den så ud på bordet, før den blev kopieret til sorthvid ... man får desværre ikke opslagsfornemmelsen, OG det er foto af opklæb (jeg er scannerløs) så undskyld kvaliteten ...

"But all the others have such fine jewelry," said the girl.

The mother's eyes darkened. "NO!" Se said.

Tap, tap tap ... The girl sneaked into the bathroom ...

"Oh, the ring goes perfect with this lipstick. I'll be the most beautiful girl at the party."

Meanwhile in the bathroom, the mother just found out that her ring was gone .. "NOOOOoooo!"
.

150 SKOLEBIBLIOTEKARER! GYS!

2010-09-29T17:07:00.006+02:00

I morgen torsdag holder jeg foredrag for 150 skolebibliotekarer på Gyldendal. Foredraget kalder jeg sagen om det gode gys, og det handler ikke mindst om arbejdet med ham her ...
Wish me luck!

Forside til Jans Solheims og min Cornelius Krut. Sagen om blodsugerens børn.
Endnu ikke udkommet

"PONY HAR POWER"

2010-09-20T08:00:00.000+02:00

Pony & Co. # 12 På toppen, Gyldendal 2010.
Forside Jan Solheim

Wow! Se her! Pony & Co. har endnu en gang fået en super lektørudtalelse fra bibliotekernes indbindingscentral. Håber, de køber stort ind til hylderne, og at der er kommet mange nye læseglade lånere til derude.

"Samlet konklusion
Jeg kan godt forstå, at serien er så elsket. Pony har power, hendes glæder og sorger er noget målgruppen kender, og lige det, at det ikke er særligt realistisk, at en pige kan ende ved et landsstævne uden at have en hamrende dyr pony at ride på, en lige så dyr privatunderviser og et par engagerede pengestærke forældre ved hånden, giver stof til drømme for alle piger på ponyryg derude

Lektør: Elisabeth Bennetsen"

LIDT KLOGERE PÅ OTTO "ÆRT" NÆSEHORNS FAR

2010-09-19T11:18:00.000+02:00

http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/1061569/hvorfor-gik-det-saa-galt-for-gummi-tarzans-far/

Jeg var omkring ti år, da jeg første gang bumpede ind i Ole Lund Kirkegaards universer. Min veninde og jeg plejede at læse højt for hinanden, når jeg sov hos hende ... og efter lidt for mange Trolde-Pus historier i træk, kom Otto Ært Næsehorn, som jeg var sikker på, at den hed - indtil jeg SELV læste titlen - til at virke som den største befriende verdensomvætning siden Pippi. Hvor skør kan man være? spurgte jeg mig selv, mens jeg fnise-lyttede og kiggede op og ud på himlen igennem det skrå tagvindue fra gæstemadrassen på gulvet.

Jeg har siden læst hans bøger mange gange. Og for et par år siden var jeg så til et foredrag om temaer og træk i OLK's forfatterskab ... det var virkelig interessant, men jeg kan godt huske, at jeg gik småsulten og endnu mere nysgerrig derfra. Hvem var han, læreren og kunstneren, der skabte disse vilde og barokke miniuniverser og karakterer, og som endte sit liv så ung, ensom i et hus kun omgivet af flasker?

Jeg synes selvfølgelig, det er et fantastisk sympatisk træk, at det trods den ellers så sikre mediemagnet: Mixet af "stor popularitet/miserabel skæbne" er lykkedes manden at holde sit privatliv privat. Men jeg glæder mig også vildt over, at når der endelig er en, der forsøger at bore lidt i det, så er det Jens Andersen. Jeg har læst hans Tom Kristensen og H.C. Andersen biografier og kender ingen andre, der er i stand til at formidle en forfatter og hans liv og værk så nænsomt og levende.
Glæder mig som et barn i 1972 til den historie!
(Jens Andersen. Ole Lund Kirkegaard. En livshistorie udkommer tirsdag den 21. september)

Bogslugerprisen 2010

2010-09-16T14:57:00.000+02:00

Smider lige en ultrahot nyhed ind om at Cornelius Krut. Sagen om Hopovic Junior fra 2009 er nomineret til den meget fornemme Bogslugerprisen, hvor det er læserne selv, der bestemmer: http://www.bogsluger.dk/

Seriepræsentation # 1 PONY & CO.

2010-09-16T14:39:00.000+02:00

Til bogmessen i Forum i 2004 sad jeg i cafeen med min redaktør Johanne Katz og fejrede,at nu var Kampen om øen, den tredje del af Den hemmelige by udkommet. Vi snakkede om, hvad jeg nu skulle kaste mig over, og kom, i forbindelse med at jeg havde skrevet en scene med heste netop i Kampen om øen, til at snakke om de gode gamle hesteserier (som jeg selv personlig jo havde flere hyldemeter af derhjemme fra min barndom/ungdom som hestepige.) "Du kunne da faktisk godt skrive en hesteserie," sagde Johanne. Vi drak så vores kaffe op, og der blev ikke sagt mere om den sag ... Før to-tre måneder efter, hvor jeg troppede op på Gyldendal med en grundig projektbeskrivelse og de syv første sider af det, der skulle blive min version af en fornyelse af den gamle genre. Fornyelse forstået på den måde, at jeg ønskede, at den skulle omhandle hele livet som hestepige. Dvs ikke bare hvordan man strigler en hest på fem måder, og hvem der vinder springkonkurrencerne, men også hverdagen med familie, skole, drenge, veninder osv. Måske derfor har der været stof til så mange bind? Og til at udvikle personerne, som jeg har bestræbt mig meget på.
Pony & Co. kom serien til at hedde og allerede i 2005 udkom de første fire bind. Siden fulgte de ét bind ad gangen og senest, her i juni 2010, er nummer 12 kommet på banen. Jeg skal ikke gå i detaljer med at beskrive, hvordan det er at have en 13-årig jegfortællers stemme kværnende i sit hoved hen over fem år. Bare sige, at det virkelig været et hjertebarn. Og at det lykkeligvis er gået så fint med salg til både Sverige og Norge - en Orla nominering for Sandheden om Elvis - og alle bind i flere oplag. Hvad mere kan man ønske sig, andet end at man havde tid til at skrive mange flere ...
De fine omslag står Jan Solheim for, ligesom han også står for disse portrætter, som jeg har haft siddende over min computer, når jeg skrev om de tre piger og deres liv med heste, drenge, familier - og hinanden.

Karen, også kaldet Pony (jeg fortæller og hovedperson)

Maja

Lise

Bøger på vej: VERA VED VERDENS ENDE

2010-09-13T14:33:00.001+02:00

Jeg er vild med gamle fyrtårne. Så da Gyldendal Uddannelse kom og mindede mig om en gammel aftale om at skrive en miniroman i deres dingo-regi , besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg have sådan et med i en af mine historier. Det er blevet til en lille magisk realistisk fortælling om en pige og hendes far, der skal passe et meget gammelt og besværligt fyrtårn, der ligger "ved verdens ende." En dag skal Veras far på havet for at hente garn, det er blevet uvejr, og Vera er urolig og går op i fyrtårnet for at kigge efter ham, og så begynder der at ske mærkelige ting ... LÆS ET UDDRAG HER:

"Det var begyndt at regne udenfor, og tordenskraldene kom rullende nærmere. Vera tog sin røde regnjakke på og sine prikkede gummistøvler og låste sig så ud på trappen foran huset.

Hun skulle bare lige rundt om hjørnet, forbi køkkenvinduet og så hen over et lille stykke græsplæne. Hun travede raskt til, mens himlen brølede som kanoner i det fjerne. Og hun var hurtigt ved døren op til fyret. Hun løb op ad alle trapperne, til hun stod helt oppe i rummet under lampen, hvor der er vinduer hele vejen rundt.
Vera satte øjet ind til kikkerten og kiggede.
Der var bare gråt hav og gråt hav hele vejen. Ingen rød motorbåd, ingen olietankere, ingen krydstogtsskibe, ingen lodsbåde. Alt var mørkegråt med hvide skumtakker.
Hun drejede den tunge kikkert og prøvede at følge fyrets lys rundt på vandet. Hun kiggede og kiggede og kiggede, til hun blev meget træt i øjet, og så skiftede hun til det andet øje. Men det hjalp heller ikke. Hendes far var ikke at se.
Vera tænkte pludselig, at det jo sagtens kunne være, at hendes far var kommet i land, mens hun var i på vej op i fyrtårnet, og at han lige skulle ordne garnet, før han kom ind. Ja, sådan måtte det selvfølgelig være. Hun blev helt glad ved tanken og skyndte sig ned ad trapperne igen.
Nu regnede og blæste det voldsomt. Med hætten godt op om hovedet travede Vera hurtigt hen over græsplænen tilbage mod huset.
Det var lige præcis i det øjeblik, hvor Vera var midt imellem huset og fyrtårnet, at det første lyn flænsede himlen og slog ned ganske tæt ved. Så tæt ved, at benene blev slået væk under Vera, hætten røg ned og glassene blev slået ud af hendes briller. Hun faldt bevidstløs om på siden i det bløde, våde græs.
Lynene begyndte at zigzagge hen over himlen. Regnen faldt i tunge dråber over den røde regnjakke og det lange hår i græsset. Der var ikke en sjæl, der vidste, at Vera var kommet galt af sted, og heller ingen der anede, at hendes far måske var. Eller … det var der måske alligevel?"

NY BLOG - NYE BØGER

2010-09-12T17:55:00.004+02:00

Hey folkens! Jeg har siden april haft intet mindre end seks nye bøger til udgivelse. Jeg render konstant til posthuset efter nye kasser, og mine arme bliver længere og længere. Frieksemplarer er tunge sager, når de ankommer 30 stykker ad gangen. Men hvor er det overfedt at pakke dem ud ...
Og her er de så, årsagerne til min kroniske skulderskade og mit hamrende stolte skriverhjerte. Og ikke mindst årsagen til at jeg nu erklærer min bloggerblok for ÅBEN! Tag godt imod den, og skriv gerne kommentarer!

Pony & Co. På toppen #12 udkom i juni.
Med smuk forside af Jan Solheim. Gyldendal 2010

Cornelius Krut #4. Sagen om Frizellas forbandelse.
Gennemillustreret detektivserie i samarbejde med Jan Solheim. Gyldendal 2010
Tjek http://www.corneliuskrut.dk/

Velkommen i børnehaven. Antologi med fire af de gode gamle Willihistorier om livet i børnehaven, som jo er et stort emne, når man som Willi er tre år. Gyldendal 2010

Willi kører traktor og Willi i trafikken.

Med illustrationer af Inger Tobiasen. Gyldendal 2010

Pjok og Petrine #9. I dyb sne.

Med søde stregtegninger af Inger Tobiasen. Gyldendal 2010