Fanny flytter #3 skolefesten udkommer i dag. Læs uddrag her :-)

Som en taske, en eller anden har glemt

#Chokoladeinumsen #stjerneskud

Siri kommer hen og samler mig op i gården, som om jeg er en taske, som en eller anden har glemt.
   ”Kom!” siger hun og tager mig under armen for tiende gang den aften. ”Du skal nok få ordnet det med Bob, det er jeg sikker på.”
   ”Tror du?” spørger jeg og bukker hovedet, så jeg ikke får øjenkontakt med alle dem udenfor skolen. Jeg forventer på en eller anden måde både Paparazzier og politi og hujende publikumsskarer.
   ”Hej, piger, jeg holder her,” råber Hans og vinker med begge arme. Han har sin blomstrede bedstemorsjakke på i dag, og han har ikke fået redt sit krøllede hår, inden han kørte. Han har espadrillos på.
   Siri vinker tilbage. Jeg lader som ingenting. Jeg prøver igen at undgå øjnene rundt omkring, og hører nogen hviske. Nogen fra Bobs klasse, tror jeg. ”Det er hende, der kyssede med Bob … tiske, hviske, tiske …” lyder det i krogen. ”Det er nok hendes far, tiske, tiske …”
     Tvillingerne kommer løbende og bliver også proppet ind til hundetæppe, babystol, sodavandsflasker, gummistøvler, lommelygte, og hvad der ellers ligger på bagsædet og under handskerummet. Vi kører hjem i tavshed. Eller rettere, jeg kører hjem i tavshed. De andre snakker.
  ”Nååå, var det en god fest?” spørger Hans og skruer på bilradioen, der nøjes med at skratte lidt
   ”Det var rigtig sjov,” siger Laurits og Konrad og Siri i munden på hinanden. De vender alle hovederne og kigger på mig.
   Jeg nikker og læner mig tilbage. Hvad bliver det næste? At Hans spørger, om nogen af os har fået danset kæledans og kysset en på dansegulvet. Det snakker han altid om, når han fortæller om sine gamle skolefester.
   ”Nå, men det var godt,” siger Hans. ”Var der så nogen af jer, der fik danset kæledans og kissemisset på dansegulvet?” 
   Han smiler i bakspejlet og griner ad sig selv og dét, han tror er morsomt.
   Åh, hvor er han pinlig. Jeg krummer mine tæer i støvlerne. Det gør han bare ikke, det her. Jeg tør ikke kigge på Siri.
   ”Haha, øh … ikke nogen, vi kender,” siger Konrad og stikker albuen ind i siden på mig. 
   Jeg træder ham som tak hårdt over foden.
   ”Av!” siger han højt.  
   ”Det er godt nok en hyggelig bil,” siger Siri.
   ”Ja, det er min gode gamle citroën,” svarer Hans. ”Man sidder godt og blødt, ikke? I skal bare passe på, I ikke får chokolade i numsen.
   ”Arghhh!!”
   ”Er der chokolade på bagsædet?” spørger Siri og fniser.
   ”Ja, chokolade, chips, hele moletjavsen. Bare spørg bare tvillingerne,” siger Hans og svinger rundt om hjørnet på vores vej.
   ”Det gør den da bare endnu mere hyggelig,” siger Siri selvfølgelig. ”Vores bil er alt for ren og dufter af grantræ med citroner.”
   Gad vide, om hun egentlig mener alt det, eller om hun endnu engang bare prøver at snige sig ind hos Laurits?
   ”Det synes jeg også. Den er rigtig hyggelig” siger han tilfreds og trommer på sine lår.
   Åh, endelig hjemme.
   ”Vil du med og lufte Hunni?” jeg tager snoren ned fra knagen i køkkenet.
   Hun ligger på måtten i bryggerset og skraber utålmodigt. ”Hvor har du været?” spørger han og skraber videre. Der er snart et stort slidhul der. Som om han gemt et ben nedenunder, eller et eller andet hemmeligt.
   Vi slentrer ned ad vejen forbi mekanikeren og den gamle dame. På hjørnet standser vi, så Hunni kan få lavet både nummer et og nummer to. Vi er helt stille og lægger begge hovederne tilbage og kigger op i himlen.
   ”Se. Det er, som om det er en mark med millioner af blomster på,” siger Siri og sukker.
    I det samme flyver et stjerneskud af sted over vores hoveder.
   Jeg lukker øjnene, holder vejret og knytter mine hænder, mens jeg ønsker.
   Vi kigger på hinanden og smiler.

”Fik du ønsket?” siger hun.
 Jeg nikker.
Vi må ikke sige noget om det, og det gør vi heller ikke.

Fanny flytter #3 udkommer den 19. februar.

Selv om Fanny ikke troede, det var muligt, bliver livet med papfamilien i huset på Bornholm mere og mere kompliceret. Efter en pinlig episode til hendes første skolefest på den nye skole - og efter et par voldsomme skænderier mellem hendes mor og "Paphans", som hun kalder ham - ser Fanny kun én udvej. Hun må flytte igen. Og så er det godt, at man har sit eget telt ...
Med omslag og vignetter af Jan Solheim


Med omslag og vignetter af Jan Solheim

                          

Jeg har skabt en ny serie i samarbejde med Jan Solheim. "The Oh My Godz" 1 & 2 udkommer i marts.

Fanny flytter 2 udkommer den 2.6. læs uddrag her

Fanny prøver at vænne sig til at bo på Bornholm med sin nye familie og det seneste skud på stammen: lillesøster Liv. Ferien er slut, og Fanny skal begynde i 6.b. Det er i sig selv nervepirrende nok, og når man helst bare vil holde lav profil, bliver det ikke nemmere af, at familien allerede har været i lokal-tv, og at Fanny  er mere end almindeligt interesseret i outsideren Bob med det blå hår ...

 

Klik på bogen og læs 1. kapitel

 



Omslagsillustration og -layout: Jan Solheim

  

 

 

 

 

  

 

 

 

Vina på svensk

 

 

 

Vores første bog om lille Vina er udkommet på svensk. Håber, de tager godt imod den derovre.

 



 

 

Uddrag af Fanny flytter

Gyldendal.dk har lagt et langt uddrag fra Fanny flytter på deres hjemmeside. Klik på linket og læs den 12-årige piges rapport fra sin mors klædeskab. Det eneste sted, hun kan være sig selv efter den store familiefusion på solskinsøen - med paptvillingebrødre og gekko

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-boern-unge/boerneboeger/9788702108231/fanny-flytter-operation-gekko

Fanny flytter udkommer i morgen den 19. februar - læs uddrag her

Sidder i skrivende stund og venter på at blive ringet op af DR Bornholm i anledningen af, at min miniserie, Fanny flytter, udkommer i morgen.

 

Lokalstof, jep, men også meget relevant for mange andre, da det først og fremmest

handler om en piges oplevelse af at flytte sammen med sin nye papfamilie.
Den 12-årige Fannys mor er forelsket i en ny mand og i drømmen om et romantisk håndværkertilbud på solskinsøen. Det er Fanny ikke selv - hun er heller ikke forelsket i den besværlige nye nabo, der har et udkigstårn i haven, og absolut heller ikke i de to 11-årige tvillingedrenge, som følger med familiefusionen i det faldefærdige hus.

De medbringer masser af hårvoks - og en hemmelig gekko ...

Læs uddrag her:

Vandhanen

 

Ah … vækkes hver nat af #fuglesang. Eller er det en #hane?

 
Gekkoen er væk. Til gengæld er der en hane i området, som er begyndt at vække os hver nat. Den galer både klokken et, klokken to og klokken tre – længe før det er lyst. Først lyder det, som om den er på den ene side af huset, så den anden. Hunni knurrer og gør og løber ind og kradser på døren i stuen hver gang og bagefter ud til hoveddøren. Ingen af os tør lukke ham ud af frygt for, at han vil bide hanen ihjel. Jeg tænker, at det måske er ham bonden med traktoren ovre på den anden side af koteletten – ham, der hjalp flyttemanden fri, og som måske har et vagttårn i sin have – der også har en hønsegård. Jeg vender mig i sengen og ved, at om lidt bliver der stille igen, og at Hunni, som har verdens korteste korttidshukommelse, også lægger sig til at sove og vågner igen om en times tid, lige så overrasket som sidst.

Vi tager det med andre ord med ro inde hos mig, indtil …

Det er natten til lørdag, kort efter anden hanevækning på østsiden af huset. Jeg har lige lagt mig på den ene side, og Hunni har lige lagt sig på den anden side, da pludselig, lyden af Hans’ nye Krølle Bølle træsko tramper gennem huset i march mod havestuen.
     Klonk klonk klonk.
     Hunni er hurtigt på benene. Han sætter forpoterne op i vindueskarmen og gør hæst og fiser mig i hovedet. Jeg sætter mig selv op og holder to pegefingre for næsen og to tommeltotter i ørerne.  Har en anelse om, hvad der sker lige om lidt. Men bliver alligevel overrasket.
   ”Hold så din mund, din forpulede hane!” lyder det fra haven. Det er ikke den stemme, jeg forventede …
   Det er ikke Hans, det er mor, der er stået op.  Det betyder nok, at Hans er taget af sted, og at det derfor er min gravide mor, der er trampet ud i haven og nu står og skriger med hidtil uhørt hysterisk stemme. Jeg trækker dynen over hovedet og afventer en reaktion.  
   Hanen løber vredt gokkende rundt om hende.
   ”Jeg slår den selv ihjel, hvis du ikke sørger for, at den hane bliver gjort tavs” råber mor over mod bondens gård. ”Så er det slut med kykeliky om natten, du!”
   Hun småløber rundt efter hanen. Og hvad sker der nu? Er det den udvendige vandhane, hun tænder for?
   ”Jeg skal gi dig hanegal, du … VANDHANEGAL!” råber hun
   Inde ved siden af kan jeg høre drengene snakke og grine. Jeg åbner vinduet og råber til hende.
   ”Mor husk lige … !”
   Hun hører det ikke. Hunni overdøver min stemme.
   ”Årh, hold så kæft, Hunni!” råber jeg.

 Mor skruer helt op for vandhanen og løber ud på græsplænen for at tage fat i vandslangen. Hun kommer tæt på hanen og forsøger at sparke til den. Men så løfter hun selvfølgelig benet så højt, at hun i stedet for får overbalance og sætter sig pladask på numsen i blomsterbedet.

   ”…  husk lige … Sprinkleren er sat til!” råber jeg så i samme øjeblik, som den går i gang foran hende.
  
Hanen er selvfølgelig over alle bjerge. Men i gavlen i gården er lyset blevet tændt, og en skygge står bag et gardin og betragter min mor, der nu sidder og tuder i offentligt mudder- og brusebad.
   Jeg rækker tunge mod gavlen. 
   Ham vores nabo er bare så klam.