fredag den 21. januar 2022

Sally, Glenn og Vilde Maxi - serien komplet

 


Bibliotekat skrev: "Et godt bud til de 8-9-årige og op kunne være denne sjove krimiserie om Sally, Glenn og Vilde Max med magi, venskab, hunde og spøgelser - og meget mere, der kommer nemlig flere bøger i serien.

Den er fremragende underholdning, men rører også ved et alvorligt emne som ensomhed. Nogle af de bedste bøger er dem der får os til at tænke helt uden vi opdager det og giver os ny indsigt i både os vores egen og andres adfærd." 📚

torsdag den 26. august 2021

Den vilde er på vej

 Den 17. september udkommer min første kriminalroman for voksne på forlaget Alhambra. Titlen er den vilde, og den foregår på Bornholm, hvor jeg er vokset op - og bor den dag i dag.

For ikke at blande den for meget sammen med mit børnebogsforfatterskab er jeg lige nu i gang med at lave en egen side til Den vilde. 

Jeg lægger snart et link ind, som du kan følge, hvis du gerne vil læse mere og følge mit arbejde som forfatter af krimier for voksne.





tirsdag den 25. august 2020

Sally, Glenn og Vilde Maxi 3 & 4 kan nu købes i boghandlen


Endelig er Sally, Glenn og vilde Maxi ude i butikkerne. Lydbøgerne er også kommet, og de er som de andre i serien indlæst af Ken Vedsegaard. Læs om bøgerne og find læseprøver på Alvildas hjemmeside:

http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771656367

http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788771656466

De fantastiske omslag og illustrationer er tegnet af Jan Solheim

 Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

torsdag den 13. august 2020

Sally, Glenn og vilde Maxi 6: Troldmændene er kommet fra tryk :

Den sjette bog om Sally, Glenn og den 100 år gamle, men evigt unge unge, Vilde Maxi, der bor på kostskolen Gustenborg er lige kommet fra tryk. Følger du linket kan du læse om historien og smage en prøve http://www.alvilda.dk/udgivelse.php?isbn=9788741508924
Forside og illustrationer af Jan Solheim 


mandag den 16. december 2019

Dejlig juleanmeldelse fra bibliotekat af Sally, Glenn og Vilde Maxi: Hundehypnosen og Mørkemageren

bibliotekats profilbillede
Synes godt om fra jansolheim_illustration og

lørdag den 7. december 2019

Nora bøgerne kommer snart i boghandlen

Sammen med Inger Tobiasen har jeg skabt en ny serie for de allermindste. Nora bøgerne handler om vuggestuebørns helt almindelige, genkendelige hverdag.  De to første Nora bøger kommer snart i boghandlen.

 Synes du, at du kender storebror, som får et Norakram, er det nok ikke helt forkert. Det er nemlig Willi. Kendt fra de populære Willibøger, som Inger og jeg også står bag.




fredag den 6. december 2019

Fantastisk anmeldelse fra readingraindrops.blogspot.com til Hundehypnosen og Mørkemageren, de to første bøger i serien om Sally, Glenn og Vilde Maxi

http://readingraindrops.blogspot.com/2019/10/hundehypnosen-mrkemageren-sally-glenn.html

Omslag og ill. Jan Solheim
"Hundehypnosen er første bog i serien om Sally, Glenn & Vilde Maxi. Historien foregår på kostskolen Gustenborg, hvor Sally og Glenn går. Det er et lidt uhyggeligt sted, hvor strømmen ofte forsvinder på mystisk vis, så det er svært at lave lektier eller spille computerspil, og det er heller ikke rart, når man som Glenn er mørkeræd. Glenn er et af de få forældreløse børn, der går på kostskolen, og han er selvfølgelig stadig følelsesmæssigt påvirket af, hvad der skete med hans familie.

Sallys helt store ønske er at få en hundehvalp, men det er ikke nemt at opfylde, når man går på kostskole. Hun føler sig lidt alene og udenfor blandt de andre piger. Hun synes egentlig også, at Glenn er lidt irriterende, fordi han tager hendes ting.

En mørk og stormfuld aften ankommer der pludselig en ny elev, Maximillian. Hans ankomst bliver for alvor starten på eventyret, da han formår at danne et lille trekløver sammen med enspænderne Sally og Glenn. De er fascinerede af Maxi, hvis historier og idéer næsten er for gode og skøre til at være sande. Men tilsammen danner de en klub med målet om at få en hund på skolen, hvilket selvfølgelig leder til en masse finurlige episoder i forsøget på at få det til at ske, og planer, der ikke går helt som forventet...

Bogen er fyldt med rigtig fine og søde illustrationer, som passer perfekt til handlingen. Jeg kunne rigtig godt lide karaktererne, især Maxi, der mindede mig lidt om en drengeudgave af Pippi Langstrømpe med hans umiddelbarhed og sjove påfund. Men også hans hemmeligheder og hele mystikken omkring, hvem han egentlig er, gav en virkelig interessant kant til bogen.

Stemningen er tilpas dyster takket være det konstante efterårsuvejr, de mystiske hændelser og kostskole-settingen, og det er en spændende historie, som nok mest henvender sig til det yngre publikum mellem 8 og 12 år. Bogen centrerer sig om temaer såsom først og fremmest venskab, men også ensomhed, sorg og et ønske om at høre til.

Mørkemageren er anden bog i serien, og igen er illustrationerne af Jan Solheim spot on og giver læseoplevelsen et lille ekstra pift. I denne kender Sally og Glenn nu til Maxis hemmelighed og hans baggrundshistorie. Denne gang får vi også endelig en forklaring på, hvorfor strømmen altid forsvinder og efterlader Gustenborg i mørke - for det er der nemlig en ganske særlig grund til... De tre venner sætter sig selv på sagen som detektiver, der skal opklare, hvad der foregår i den mystiske, mørke lærerlejlighed, hvor der aldrig er lys, men derimod dansende skygger.

Efterfølgeren her er endnu bedre end etteren, da det er som om, at der sker meget mere, nu hvor historien rigtigt er kommet i gang. Det er en fornøjelse at læse om børnenes eventyr og de vilde ting, de udsættes for, nu hvor der er mere magi involveret og endnu mere mystik og uhygge. Der er endda flere bøger på vej i serien, som jeg glæder mig til at læse."

smagsprøve fra Hundehypnosen finder du her: http://www.alvilda.dk/smagsproever/pdf/9788771655339.pdf#view=fit