onsdag den 21. maj 2014

Fanny flytter 2 udkommer den 2.6. læs uddrag her


Fanny prøver at vænne sig til at bo på Bornholm med sin nye familie og det seneste skud på stammen: lillesøster Liv. Ferien er slut, og Fanny skal begynde i 6.b. Det er i sig selv nervepirrende nok, og når man helst bare vil holde lav profil, bliver det ikke nemmere af, at familien allerede har været i lokal-tv, og at Fanny  er mere end almindeligt interesseret i outsideren Bob med det blå hår ...
 
Klik på bogen og læs 1. kapitel
 

Omslagsillustration og -layout: Jan Solheim
  

 
 
 
 
  
 
 
 

onsdag den 2. april 2014

Vina på svensk

 
 
 
Vores første bog om lille Vina er udkommet på svensk. Håber, de tager godt imod den derovre.
 

 
 

torsdag den 20. februar 2014

Uddrag af Fanny flytter


Gyldendal.dk har lagt et langt uddrag fra Fanny flytter på deres hjemmeside. Klik på linket og læs den 12-årige piges rapport fra sin mors klædeskab. Det eneste sted, hun kan være sig selv efter den store familiefusion på solskinsøen - med paptvillingebrødre og gekko

http://www.gyldendal.dk/boeger-til-boern-unge/boerneboeger/9788702108231/fanny-flytter-operation-gekko

tirsdag den 18. februar 2014

Fanny flytter udkommer i morgen den 19. februar - læs uddrag her


Sidder i skrivende stund og venter på at blive ringet op af DR Bornholm i anledningen af, at min miniserie, Fanny flytter, udkommer i morgen.
 

Lokalstof, jep, men også meget relevant for mange andre, da det først og fremmest

handler om en piges oplevelse af at flytte sammen med sin nye papfamilie.
Den 12-årige Fannys mor er forelsket i en ny mand og i drømmen om et romantisk håndværkertilbud på solskinsøen. Det er Fanny ikke selv - hun er heller ikke forelsket i den besværlige nye nabo, der har et udkigstårn i haven, og absolut heller ikke i de to 11-årige tvillingedrenge, som følger med familiefusionen i det faldefærdige hus.
De medbringer masser af hårvoks - og en hemmelig gekko ...

Læs uddrag her:


Vandhanen
 

Ah … vækkes hver nat af #fuglesang. Eller er det en #hane?
 
Gekkoen er væk. Til gengæld er der en hane i området, som er begyndt at vække os hver nat. Den galer både klokken et, klokken to og klokken tre – længe før det er lyst. Først lyder det, som om den er på den ene side af huset, så den anden. Hunni knurrer og gør og løber ind og kradser på døren i stuen hver gang og bagefter ud til hoveddøren. Ingen af os tør lukke ham ud af frygt for, at han vil bide hanen ihjel. Jeg tænker, at det måske er ham bonden med traktoren ovre på den anden side af koteletten – ham, der hjalp flyttemanden fri, og som måske har et vagttårn i sin have – der også har en hønsegård. Jeg vender mig i sengen og ved, at om lidt bliver der stille igen, og at Hunni, som har verdens korteste korttidshukommelse, også lægger sig til at sove og vågner igen om en times tid, lige så overrasket som sidst.

Vi tager det med andre ord med ro inde hos mig, indtil …
Det er natten til lørdag, kort efter anden hanevækning på østsiden af huset. Jeg har lige lagt mig på den ene side, og Hunni har lige lagt sig på den anden side, da pludselig, lyden af Hans’ nye Krølle Bølle træsko tramper gennem huset i march mod havestuen.
     Klonk klonk klonk.
     Hunni er hurtigt på benene. Han sætter forpoterne op i vindueskarmen og gør hæst og fiser mig i hovedet. Jeg sætter mig selv op og holder to pegefingre for næsen og to tommeltotter i ørerne.  Har en anelse om, hvad der sker lige om lidt. Men bliver alligevel overrasket.
   ”Hold så din mund, din forpulede hane!” lyder det fra haven. Det er ikke den stemme, jeg forventede …
   Det er ikke Hans, det er mor, der er stået op.  Det betyder nok, at Hans er taget af sted, og at det derfor er min gravide mor, der er trampet ud i haven og nu står og skriger med hidtil uhørt hysterisk stemme. Jeg trækker dynen over hovedet og afventer en reaktion.  
   Hanen løber vredt gokkende rundt om hende.
   ”Jeg slår den selv ihjel, hvis du ikke sørger for, at den hane bliver gjort tavs” råber mor over mod bondens gård. ”Så er det slut med kykeliky om natten, du!”
   Hun småløber rundt efter hanen. Og hvad sker der nu? Er det den udvendige vandhane, hun tænder for?
   ”Jeg skal gi dig hanegal, du … VANDHANEGAL!” råber hun
   Inde ved siden af kan jeg høre drengene snakke og grine. Jeg åbner vinduet og råber til hende.
   ”Mor husk lige … !”
   Hun hører det ikke. Hunni overdøver min stemme.
   ”Årh, hold så kæft, Hunni!” råber jeg.

 Mor skruer helt op for vandhanen og løber ud på græsplænen for at tage fat i vandslangen. Hun kommer tæt på hanen og forsøger at sparke til den. Men så løfter hun selvfølgelig benet så højt, at hun i stedet for får overbalance og sætter sig pladask på numsen i blomsterbedet.
   ”…  husk lige … Sprinkleren er sat til!” råber jeg så i samme øjeblik, som den går i gang foran hende.
  
Hanen er selvfølgelig over alle bjerge. Men i gavlen i gården er lyset blevet tændt, og en skygge står bag et gardin og betragter min mor, der nu sidder og tuder i offentligt mudder- og brusebad.
   Jeg rækker tunge mod gavlen. 
   Ham vores nabo er bare så klam.

mandag den 20. januar 2014

Synnes hævn 2 Ind i mørket



Hurra. Så kom 2'eren af min trilogi Synnes hævn fra tryk. Det er Fredbjørn, der er på forsiden, og hans udtryk varsler ganske rigtigt problemer for de to, der, efter Elleheksens forbandelse, er blevet nødt til at rejse  op i det mørke højland sammen.

Serien er ikke i boghandlen - endnu - så kig efter den på biblioteket og på nettet.
Forsideillustrationen er tegnet af Jan Solheim


mandag den 13. januar 2014

"Fanny flytter" Ny serie


Jeg udgiver i midten af februar det første bind i en ny lille serie - "Fanny flytter" - på Gyldendal.
 
12-årige Fanny har i mange år levet en tryg og hyggelig tilværelse alene sammen med sin mor i en villa på Fredriksberg. Og så pludselig en tåget dag i påsken står hun på det østligste Bornholm - "Solskinsøen" (?) ved et faldefærdigt parcelhus mellem en pløjemark og en koteletgrund sammen med sin nye papfar og hans to 11-årige tvillingesønner.
   Er Fanny blevet spurgt? Nej!
   Og er hun begejstret?  Nej!
   For hendes mor er blevet forelsket og venter barn med sin nye kæreste. 
   Men det bliver heller ikke den rosenrøde "familiesammenføring", som hendes mor har drømt om. Udsigten i udestuen mangler, fordi ruderne er punkterede og flyttekasserne tårner sig op. Der er mere kattelort end sand i sandkassen. Naboen bruger flittigt sit overvågningstårn og har en hane, der galer hele natten ... Og de to papbrødre, som Fanny synes minder mest om et tohovedet monster med hårvoks i røven, har hemmelige dyr på værelset ...
   Fanny fortæller selv, historien rummer både barokke alvorlige situationer, og heldigvis er øens eneste punker Bob også i nærheden til at vise Fanny nye veje på den afsides ø ...
   Glæder mig virkelig til at sende hende ud i verden ... 
   Jan Solheim har tegnet og designet det fine omslag.
  
Omslagillustration- og design af Jan Solheim

lørdag den 11. januar 2014

Dejligt nyt om Pjok og Petrine :-)

Nu hvor Pjok og Petrine 15 "Ponyhviskerne" er udkommet og bind 16 "Klar, parat, kør" er sendt til tegneren Inger Tobiasen, falder jeg lige over en fantastisk dejlig anmeldelse i Æseløre.dk. Og dét fra en læser, der er allergisk over for heste :-) Læs















"Petrine og Amanda er lige kommet hjem fra Island. Her har de oplevet en hel masse. Blandt andet har de redet på dybt vand. Det vil Rikke også gerne prøve. Så pigerne pakker taskerne, får smuglet badetøjet med og rider på langtur til en sø med en lille ø. Her kan de sagtens komme ud. Men kan de også komme hjem?
Det er Kirsten Sonne Harilds 14. bog i serien Pjok og Petrine. Der udkommer kun så mange bøger i en serie, hvis der er nogen, der læser dem og forlanger mere. Og det gør Pjok og Petrine-fans. Jeg er en af dem.
Jeg er ikke nogen hestepige - faktisk er jeg allergisk over for heste. Alligevel synes jeg, det er brandhyggeligt at læse om Pjok og alle de andre heste. Jeg er dybt fascineret af det univers Kirsten Sonne Harild har skabt. Pigernes venskaber både med hinanden og hestene gennemsyrer bøgerne og også denne.
Det er skøn læsning - også for ikke-hestepiger.
Læs også forrige bog i serien: Den islandske hest. 
Kirsten Sonne Harild har også skrevet andre gode serier. Læs for eksempel FC Englene.
Pjok og Petrine, 14. Den skøre badedag, skrevet af Kirsten Sonne Harild. Illustreret af Inger Tobiasen. Gyldendal, 2013. 109 sider

Dans de luxe - letlæsning med gods i

 
 
Jeg har i 2013 skrevet disse fire bøger om et showhold (bestående af fire  meget forskellige piger) på en lille, gammeldags og anderledes danseskole - Søstrene Rudophs danseskole - der kæmper en evig kamp mod de store, moderne institutter. 
   De er en del af Gyldendal Uddannelses store Dingo system, der handler om at skrive gode historier med sværhedsgrader indrettet både efter alder og læsefærdigheder. I dette tilfælde er alderen 9-13. Og indholdet rummer både alvor og barokke situationer - og fokus på pigernes oplevelser og problemer i hverdagen.
   Letlæsningsbøger med gods i er en af mine store kæpheste, og det har samtidig været sjovt at bruge mine egne mangeårige iagttagelser fra parketgulvene, hvor både jeg selv (siden jeg var tre)  og mine tre piger har danset alt fra polka til cha cha cha og quick step til hip hop og klassisk ballet.
   Serien er fint og levende illustreret af Jan Solheim og har fået supergode lektørudtalelser. 
 
 
 
 




fredag den 10. januar 2014

Du er ikke alene

Et af de projekter, som har optaget mig virkelig meget i 2013 har været novellesamlingen "Du er ikke alene", som jeg har skrevet til Børn Unge og Sorgs kampagne "Giv Håb" sammen med Kenneth Bøgh Andersen , Merlin Mann og Ida-Marie Rendtorff.

Bogen udkom i oktober 2013 og blev ledsaget af en landsdækkende novellekonkurrence for børn og unge. Vi var selv som forfattere med til at skyde det hele  i gang på Gentofte Bibliotek, og vi fortsætter nu turen rundt til Århus, Aalborg og Odense her i de tre første måneder af året.

Meningen er selvfølgelig at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at mange tusinde børn hvert år mister enten en forælder eller en søskende. De har brug for at blive lyttet til, har brug for at tale om deres sorg, har brug for, at vi tør fokusere på det, leve os ind i deres situation  - og på den måde hjælper dem med at få  håbet tilbage. Min egen novelle handler om en pige, der mister sin lillesøster, og som forsøger at skabe en vej igennem sorgen ved at mindes gode øjeblikke - fra da søsteren var rask.
Jan Solheim har illustreret min novelle med ømme, sørgmuntre tegninger og står også for den smukke forside.



 

Søren Gyldendals Hæderspris 2013

 
 
 
 
 
 
Der skete det fantastiske lige op til jul, at jeg modtog Søren Gyldendals Hæderspris 2013.
Begrundelsen lyder således: "Kirsten Sonne Harild modtager prisen for sin store produktion af gode børnebøger, der er helt i øjenhøjde med sine læsere. Og for sit store engagement i det at læse og skrive fiktion - som en ressource for alle børn - og ikke mindst for børn i særligt udsatte situationer."
 
Jeg er en meget stolt og taknemlig børnebogsforfatter :-)