Fanny flytter udkommer i morgen den 19. februar - læs uddrag her

Sidder i skrivende stund og venter på at blive ringet op af DR Bornholm i anledningen af, at min miniserie, Fanny flytter, udkommer i morgen.

 

Lokalstof, jep, men også meget relevant for mange andre, da det først og fremmest

handler om en piges oplevelse af at flytte sammen med sin nye papfamilie.
Den 12-årige Fannys mor er forelsket i en ny mand og i drømmen om et romantisk håndværkertilbud på solskinsøen. Det er Fanny ikke selv - hun er heller ikke forelsket i den besværlige nye nabo, der har et udkigstårn i haven, og absolut heller ikke i de to 11-årige tvillingedrenge, som følger med familiefusionen i det faldefærdige hus.

De medbringer masser af hårvoks - og en hemmelig gekko ...

Læs uddrag her:

Vandhanen

 

Ah … vækkes hver nat af #fuglesang. Eller er det en #hane?

 
Gekkoen er væk. Til gengæld er der en hane i området, som er begyndt at vække os hver nat. Den galer både klokken et, klokken to og klokken tre – længe før det er lyst. Først lyder det, som om den er på den ene side af huset, så den anden. Hunni knurrer og gør og løber ind og kradser på døren i stuen hver gang og bagefter ud til hoveddøren. Ingen af os tør lukke ham ud af frygt for, at han vil bide hanen ihjel. Jeg tænker, at det måske er ham bonden med traktoren ovre på den anden side af koteletten – ham, der hjalp flyttemanden fri, og som måske har et vagttårn i sin have – der også har en hønsegård. Jeg vender mig i sengen og ved, at om lidt bliver der stille igen, og at Hunni, som har verdens korteste korttidshukommelse, også lægger sig til at sove og vågner igen om en times tid, lige så overrasket som sidst.

Vi tager det med andre ord med ro inde hos mig, indtil …

Det er natten til lørdag, kort efter anden hanevækning på østsiden af huset. Jeg har lige lagt mig på den ene side, og Hunni har lige lagt sig på den anden side, da pludselig, lyden af Hans’ nye Krølle Bølle træsko tramper gennem huset i march mod havestuen.
     Klonk klonk klonk.
     Hunni er hurtigt på benene. Han sætter forpoterne op i vindueskarmen og gør hæst og fiser mig i hovedet. Jeg sætter mig selv op og holder to pegefingre for næsen og to tommeltotter i ørerne.  Har en anelse om, hvad der sker lige om lidt. Men bliver alligevel overrasket.
   ”Hold så din mund, din forpulede hane!” lyder det fra haven. Det er ikke den stemme, jeg forventede …
   Det er ikke Hans, det er mor, der er stået op.  Det betyder nok, at Hans er taget af sted, og at det derfor er min gravide mor, der er trampet ud i haven og nu står og skriger med hidtil uhørt hysterisk stemme. Jeg trækker dynen over hovedet og afventer en reaktion.  
   Hanen løber vredt gokkende rundt om hende.
   ”Jeg slår den selv ihjel, hvis du ikke sørger for, at den hane bliver gjort tavs” råber mor over mod bondens gård. ”Så er det slut med kykeliky om natten, du!”
   Hun småløber rundt efter hanen. Og hvad sker der nu? Er det den udvendige vandhane, hun tænder for?
   ”Jeg skal gi dig hanegal, du … VANDHANEGAL!” råber hun
   Inde ved siden af kan jeg høre drengene snakke og grine. Jeg åbner vinduet og råber til hende.
   ”Mor husk lige … !”
   Hun hører det ikke. Hunni overdøver min stemme.
   ”Årh, hold så kæft, Hunni!” råber jeg.

 Mor skruer helt op for vandhanen og løber ud på græsplænen for at tage fat i vandslangen. Hun kommer tæt på hanen og forsøger at sparke til den. Men så løfter hun selvfølgelig benet så højt, at hun i stedet for får overbalance og sætter sig pladask på numsen i blomsterbedet.

   ”…  husk lige … Sprinkleren er sat til!” råber jeg så i samme øjeblik, som den går i gang foran hende.
  
Hanen er selvfølgelig over alle bjerge. Men i gavlen i gården er lyset blevet tændt, og en skygge står bag et gardin og betragter min mor, der nu sidder og tuder i offentligt mudder- og brusebad.
   Jeg rækker tunge mod gavlen. 
   Ham vores nabo er bare så klam.