|
Sonja fra Saxogade sammen med fru Anker spillet af min smukke tante Gunvor Harild |
Pludselig i dag, mens jeg sad og skrev på min ungdomsroman, hoppede den stemningsfulde musik fra Sonja på Bornholm op af min erindring. Jeg googlede, og hvad genfandt jeg på DR Bonanza?
Min sommer 1969!
Filmen blev indspillet i Gudhjem - tæt på mit fødehjem - jeg var jævnaldrende med Sonja og fik lov til at lege med hende i hendes pauser, mens min mor lavede reportager til Bornholmeren og spillede en sød lille statistrolle i kort dialog med Jytte Abildstrøm.
Hvis I har tid, så dyrk denne episode bare for at lytte til signaturmusikken, for at høre det det gode gamle bornholmske og se klipperne, som Kirsten Sonne Harild er rundet af, for at se Jytte Abildstrøms komiske talent udfolde sig i lysegul frottebikini - eller min smukke tante Gunvor i rollen som fru Anker, der tager Sonja ind som feriebarn. Søren Hauch Fausbøll som barn ... lokale fiskere og kunstmalere ... Og, nå ja, min mor som ung turiststatist med solbriller og kaffekop - og en enkelt replik (på 10:18)
(følg linket og klik ned på episode 3:4)