Jeg mistede pludseligt min elskede mor i fredags. Min kunstneriske, drømmende, rejsende, skrivende mor - og den mest fantastiske mormor, der har lært alle sine otte børnebørn at gå, spille klaver, tegne havfruer og lave pandekager - og ikke mindst at tro på sig selv. Det er så sørgeligt og meget svært at fatte, at hun ikke længere ringer eller kommer forbi og spiser med os og snakker om gamle dage.
De seneste dage har jeg tilbragt med mine søskende og børn, og i går gik vi en lang tur ved Mølleåen. Jeg besluttede at forsøge at dokumentere foråret med mit nye mobilkamera. Der var desværre ikke så meget grøde i skovbunden, som jeg havde håbet. Men lyset var der løfter i ... og jeg fangede et egern i flugten.
 |
| Trætte erantiser. De har et kort, men hårdt job |
 |
| Ingen anemoner i bunden endnu ... kun krøllede skygger |
 |
... et træ, der råbte "Nooooooooo!"
Og den blå himmel i Mølleåen |
 |
| Egern på vej op ad træets bagside |
 |
| Egern i farten. Lige til venstre for knækket på den store gren |
 |
| Nationalmuseet i Brede |
 |
| Detalje fra Nationalmuseet i Brede |
 |
| Skygger på Nationalmuseet i Brede |
 |
| Et træ, der vist også savner ... |
2 kommentarer:
Flotte billeder, men var det foråret du ville dække har du måske været det forkert sted - i mine forældres have er der TONSVIS af vintergækker og erantis ;)
Ja, det har der ogspå været tonsvis af her i Fælledparken. Det, jeg var på jagt efter, var dog nok mest anemoner ...
Men sneen har vist ligget længe i dette skovområde, så der går nok et par uger endnu.
Send en kommentar