Det er nu ændret. Kommenter glad!
OG SÅ er det på fredag, at mit krimiskriveværksted begynder. Det er sat i gang af børnebibliotekarerne på Horsens Bibliotek parallelt med den store årlige Krimimesse, og forløbet strækker sig over tre dage med undervisning og skrivning og afsluttende oplæsning på messen. Læs om kurset her
Jeg glæder mig, men begynder at frygte - efter at jeg i torsdags, da jeg stod i Irma, blev ringet op af Fyens Stiftstidende og blev spurgt, om jeg havde opskriften på den perfekte krimi - at folk har misforstået, at det er et kursus for børn og unge. Jeg gav hende et par af mine gode råd, men jeg tror lige så godt, jeg kunne have læst op af opskriften på brød på rugmelspakken, som jeg stod med i hånden. For selvfølgelig har jeg ikke opskriften på den perfekte krimi. Så var jeg jo en stinkende rig forfatter.
Lad mig derfor lige slå fast, at der ikke i klasselokalet skal skrives voksenkrimier, der skal indbringe mange penge,og der er heller ingen adgang for forklædte voksne med sko på knæene, men for seje børn og unge, der bare elsker at skrive en skidegod, spændende, uhyggelig detektivhistorie.
Jan Solheims og undertegnedes nye Cornelius Krut. Sagen om blodsugerens børn skal selvfølgelig med til Horsens. |
2 kommentarer:
Hyggelig uhygge - eller uhyggelig hygge - eller? God tur - det lyder spændende.
kh Trine
Tak Trine! Glæder mig.
Min fornemmelse viste sig faktisk at være rigtig. Blev her til morgen ringet op af en ældre herre, som ville høre, om han kunne nå at melde sig til mit tre-dages kursus
:o)
kh
Kirsten
Send en kommentar